Stadfæstelse af dispensation til klatrebane i fredet parkområde (Søndermarken)

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over en afgørelse fra Fredningsnævnet for København. Afgørelsen gav dispensation til at opretholde en klatrebane i Søndermarken, som er omfattet af en fredning fra 1960.

Sagens forhistorie

Klatrebanen fik oprindeligt en midlertidig dispensation i 2018 for en treårig forsøgsperiode. Denne blev forlænget i 2020 til udgangen af 2022, hvor fredningsnævnet udtalte, at yderligere forlængelse ikke kunne påregnes. Slots- og Kulturstyrelsen søgte herefter om en ny dispensation for yderligere syv år for at kunne indsamle mere viden om klatrebanens langsigtede påvirkning af træerne.

Ansøgningen og faglige vurderinger

Ansøgningen var baseret på en vurdering fra en forstpatolog ved Københavns Universitet. Vurderingen fremhævede, at klatrebanen anvender en skånsom monteringsmetode, hvor udstyr bores ind i træerne i stedet for at klemme om dem. Dette minimerer skaderne. For at dokumentere metodens effektivitet og træernes reaktion var en observationsperiode på mindst 10 år nødvendig. Både Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet støttede ansøgningen og fremhævede klatrebanens rekreative og uddannelsesmæssige værdi.

Klagens hovedpunkter

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med følgende begrundelser:

• Fredningsnævnet havde tidligere signaleret, at yderligere forlængelse var udelukket.
• Der var bekymring for, at klatrebanen skader træerne i det vigtige naturområde.
• Afgørelsen gav reelt en permanent tilladelse, selvom der var søgt om en midlertidig.
• En kommerciel aktivitet som en klatrebane hører ikke hjemme i et fredet område som Søndermarken.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Københavns afgørelse om dispensation til at opretholde klatrebanen i Søndermarken.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som tillader dispensation fra en fredning, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Fredningskendelsen for Søndermarken har til formål at bevare området som et rekreativt, grønt område og er bredt formuleret, hvilket åbner for udvikling af rekreative aktiviteter.

Begrundelse for afgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klatrebanen ikke er i strid med fredningens formål. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Begrænset omfang: Klatrebanen er af beskeden størrelse.
• Visuel indpasning: Anlægget er delvist skjult af træer og fremstår indpasset i omgivelserne med hensyn til materialer og farvevalg.
• Rekreativ værdi: Klatrebanen bidrager med en rekreativ aktivitet, som er i tråd med fredningens formål om parkmæssig brug og udvikling.
• Ingen konflikt med naturbeskyttelse: Nævnet vurderede, at dispensationen heller ikke stred mod naturbeskyttelseslovens øvrige bestemmelser, herunder beskyttelsen af Natura 2000-områder, grundet anlæggets beskedne omfang og beliggenhed i et parkområde præget af menneskelig aktivitet.

På baggrund af disse overvejelser stadfæstede nævnet fredningsnævnets afgørelse.