Stadfæstelse af dispensation til genopførelse af bådehus inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til genopførelse af et bådehus på matr. nr. [PN1] Thurø By, Thurø, beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensationen blev meddelt den 3. januar 2023 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Ejendommen og det ansøgte projekt

Ejendommen er beliggende på den nordlige del af Thurø og har et eksisterende bådehus fra år 1900, der er registreret som et udhus på 12 m². Huset er spildevandskloakeret og ligger i landzone samt inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Ansøgningen omhandlede genopførelse af bådehuset på samme placering og til samme anvendelse, men med et ansøgt areal på 22 m² og en kiphøjde på 4,5 m (mod tidligere 3,1 m). Det nye bådehus skulle indeholde et centralt opbevaringsrum/kaffestue, et toilet og et depotrum.

Kystdirektoratets vurdering

Kystdirektoratet vurderede, at det ansøgte faldt inden for administrativ praksis for genopførelse af bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen, da det opføres til samme formål, med begrænset størrelse og tilpasset karakter. Direktoratet lagde vægt på, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at lokaliteten ikke var et potentielt levested for bilag IV-arter.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Svendborg, påklagede afgørelsen den 31. januar 2023. Klagen fokuserede på:

• Indretning af toilet og kaffestue, som kunne skabe præcedens og føre til en "anvendelsesmæssig glidebane" mod beboelse.
• Forøgelsen af kiphøjden fra 3,1 m til 4,5 m, som blev anset for en væsentlig ændring, der ville gøre huset dominerende i landskabet. Klager mente, at der ikke burde meddeles dispensation til det ansøgte bådehus, især da ændringerne skete inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet fastholdt, at der ikke skete en ændret anvendelse, og at bygningen siden år 1900 havde været anvendt til ophold. Det blev senere oplyst, at det eksisterende bådehus ikke havde toiletfaciliteter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Formålet med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 er at friholde strande og kystområder mod indgreb, der ændrer deres tilstand og anvendelse. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun meddeles i særlige tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, og hvor der ikke skabes præcedensvirkning.

Nævnets vurdering og praksis

Nævnet bemærkede, at praksis normalt tillader dispensation til genopførelse af ældre bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, forudsat at det genopførte har ca. samme størrelse, placering, udformning og anvendelse som den tidligere bebyggelse. Ved større ombygninger eller ændret anvendelse betragtes det som nyopførelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. Nævnet var enig i Kystdirektoratets vurdering af, at det ansøgte faldt under praksis for genopførelse. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte bådehus ville have samme anvendelse, og at størrelse og udformning ikke afveg væsentligt fra den eksisterende bygning. Desuden vurderede nævnet, at der ikke var landskabelige eller naturmæssige forhold, der talte afgørende imod dispensationen, da området i forvejen fremstår som en del af en lystbådehavn.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 3. januar 2023 om dispensation til genopførelse af bådehuset. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.