Ophævelse og hjemvisning af klaptilladelse for oprensningsmateriale fra Vejle Erhvervshavn

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 31. marts 2023 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage vedrørende Miljøstyrelsens tilladelse af 2. januar 2023 til klapning af oprensningsmateriale fra Vejle Erhvervshavn og -sejlrende på klapplads K_164_01 i Nordlige Lillebælt. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, idet foreningen havde meddelt Miljøstyrelsen, at den ønskede underretning om afgørelsen, jf. Havmiljøloven § 52, stk. 2, nr. 2. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen, da der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.

Miljøstyrelsens oprindelige afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte en 5-årig tilladelse til klapning af i alt 64.000 m³ oprensningsmateriale. Styrelsen vurderede, at materialet ikke var egnet til bypass eller kystnær nyttiggørelse på havet på grund af lettere forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer, højt organisk indhold og lavt tørstofindhold. Styrelsen vurderede, at koncentrationen af miljøfarlige stoffer på og omkring klappladsen ville være uændret efter klapning, og at en kortvarig forstyrrelse ikke ville medføre gener af betydning for dyr og planter.

Miljøstyrelsen vurderede, at optagningen og klapningen ikke ville medføre forringelse af den økologiske tilstand i vandområde 123 (Vejle Fjord, indre) eller 224 (Nordlige Lillebælt). Der blev fastsat vilkår om, at klapning ikke måtte ske i ålegræssets vækstsæson for at reducere risikoen for iltsvind. Styrelsen vurderede desuden, at klapningen ikke ville medføre en forringelse af vandområdernes kemiske tilstand eller hindre opfyldelse af målet om god kemisk tilstand.

Miljøstyrelsen har i tilladelsen vurderet sedimentet ud fra følgende analyse:

Klagernes anbringender

Fire klagere (Fredericia Kommune, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, lokalforeningen Forening 1 og Danmarks Naturfredningsforening) påklagede Miljøstyrelsens afgørelse. De anførte navnlig, at sedimentspredningen ikke var tilstrækkeligt analyseret, at mængden af organisk materiale medførte risiko for iltsvind, at der manglede vurdering af tilførsel af N og P, at klaptilladelsen ville forringe den kemiske tilstand i vandområde 224, at vurderingen af Natura 2000-områder var utilstrækkelig, at der ikke var foretaget en miljøkonsekvensvurdering af klappladsen, og at muligheden for nyttiggørelse af materialet ikke var tilstrækkeligt undersøgt.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagerne

Miljøstyrelsen fastholdt, at sedimentspredningen var begrænset, og at sæsonvilkåret reducerede risikoen for iltsvind. Vedrørende næringsstoffer anførte styrelsen, at der ikke tilføres nyt N og P, men at genplacering kan ændre biotilgængeligheden. Beregninger viste, at bidraget af N og P fra klapmaterialet var ubetydeligt for næringsstofdynamikken på vandområdeniveau. Styrelsen supplerede afgørelsen med henvisning til opdateret vejledning for Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, og foretog nye beregninger for antracen, nonylphenoler og PFAS, hvoraf det fremgik, at klapningen ikke ville medføre yderligere forringelse af den kemiske tilstand. Styrelsen oplyste desuden, at tidligere klaptilladelser til Baltic Pipe og Middelfart Marina var annulleret og ikke anvendt, og at kumulative effekter fra andre klapninger var vurderet som ikke-problematiske.

Nye oplysninger under sagens behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Miljøstyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende betydningen af overskridelser af miljøkvalitetskrav for DEHP og cadmium i biota, samt TBT i biota i vandområde 224, og om kumulative effekter af alle aktuelle klapninger. Miljøstyrelsen svarede, at vurderinger skulle baseres på gældende tilstandsvurderinger, ikke høringsversioner. Styrelsen vurderede, at klapningen ikke ville medføre koncentrationsstigning for DEHP, cadmium, TBT eller antracen i vandområde 224, og at der ikke var aktuelle gældende klaptilladelser på klapplads K_164_01, men to på klapplads K_094_01, som ikke forringede den kemiske tilstand yderligere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag behandlet forholdet vedrørende den tilladte klapnings påvirkning af vandområde 224 (Nordlige Lillebælt). Nævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, 1. pkt..

Retligt grundlag for afgørelsen

Nævnet har vurderet sagen ud fra Havmiljøloven § 26, stk. 1, som giver miljøministeren beføjelse til at meddele tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale. I vurderingen skal indgå forhold og hensyn anført i havmiljølovens bilag 1, jf. Havmiljøloven § 26, stk. 2. Tilladelse må kun meddeles, hvis havbundsmaterialet indeholder uvæsentlige mængder af stoffer nævnt i bilag 2, jf. Havmiljøloven § 26, stk. 3. Miljøstyrelsen kan stille krav om analyser, jf. Havmiljøloven § 26, stk. 4. Tilladelser skal være tidsbegrænsede og angive mængde, position og udløbsdato, jf. Havmiljøloven § 27, stk. 1. Administrationen af klaptilladelser er yderligere reguleret i Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale.

Påvirkning af vandområde 224

Nævnet konstaterer, at vandområde 224 er i ikke-god kemisk tilstand, idet miljøkvalitetskravet for antracen og nonylphenoler i sediment, samt cadmium i biota er overskredet. Ifølge genbesøgte data er miljøkvalitetskravet for DEHP i sediment nu også overskredet. Nævnet bemærker, at Miljøstyrelsens afgørelse ikke indeholder oplysninger om målinger af nonylphenoler i klapmaterialet, selvom miljøkvalitetskravet for nonylphenoler i sediment i vandområde 224 er overskredet ca. 1,3 gange. Dette er i strid med Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), som er implementeret i Lov om vandplanlægning og Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 1.

Nævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke kan udelukkes, at klapningen vil føre til en forringelse af den kemiske tilstand i vandområde 224, da det ikke kan udelukkes, at optagningsmaterialet indeholder nonylphenoler. Afgørelsen lider dermed af en væsentlig retlig mangel, da den ikke sikrer overholdelse af Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 3.

Øvrige bemærkninger og krav til fornyet behandling

Ved den fornyede behandling af sagen skal Miljøstyrelsen foretage en konkret vurdering af betydningen af overskridelsen af miljøkvalitetskravet for nonylphenoler i sediment i vandområde 224. Styrelsen skal også vurdere betydningen af de genbesøgte data for vandområderne, herunder overskridelser for benz(a)pyren og TBT i biota, samt nikkel, TBT og DEHP i sediment, for at sikre, at klapningen ikke fører til yderligere forringelse. Desuden skal styrelsen vurdere kumulative effekter i henhold til Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 5.

Miljøstyrelsen skal endvidere sikre tilstrækkelig dokumentation for, at oprensningsmaterialet ikke kan nyttiggøres, eller at dette vil være uforholdsmæssigt dyrt, jf. Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale § 3, stk. 1. Endelig skal styrelsen foretage en konkret vurdering af betydningen af frigivelsen af 0,410 tons N/år for vandområde 224 for at sikre, at klapningen ikke hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål, herunder de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger, jf. Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 1 og Bekendtgørelse om indsatsprogrammet for vandområdedistrikter § 8, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af 2. januar 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling.