Planklagenævnet ophæver påbud om lovliggørelse af plankeværk grundet indrettelseshensyn

Dragør Kommune udstedte den 10. november 2022 et påbud om lovliggørelse af et plankeværk på ejendommen [A1], 2791 Dragør. Ejendommen er en hjørnegrund, der grænser op til [A1] og [A2].

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 25, Dragør gamle bydel. Ifølge lokalplanens punkt 7.14 om hegn generelt, skal fjernelse, ændring eller opførelse af hegn, plankeværker og låger godkendes af kommunalbestyrelsen. Desuden skal ejendommens friarealer være omgivet af hegn, og åbninger skal være forsynet med port eller låge. Hegn mod offentligt gadeareal må højst være 1,60 m højt.

Kommunens påbud specificerede, at plankeværket skulle repareres for at opfylde lokalplanens bestemmelser om, at friarealer skal være omgivet af hegn, jf. afsnit 7.14.

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klageren ønskede at reparere plankeværket i sin nuværende udformning (180 cm højde) og uden porte/låger for bilerne på parkeringspladsen, som lokalplanen ellers fastsætter. Klagen blev forstået som en indsigelse mod kravet om at isætte låger i den del af plankeværket, der vender ud mod [A1], og mod at nedskære plankeværket til 160 cm mod [A2]. Kommunen har dog oplyst, at den er indstillet på at acceptere den eksisterende højde mod [A2], hvorfor dette punkt ikke blev behandlet i klagesagen.

Planklagenævnet afslog den 20. februar 2023 at tage stilling til opsættende virkning, da kommunen havde oplyst, at den ikke ville håndhæve planloven i forhold til det givne påbud, mens klagesagen verserede.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser samt overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af lokalplaner, jf. Planloven § 51, stk. 1, herunder afgørelser om lovliggørelse af ulovlige forhold.

Fortabelse af retten til at kræve lovliggørelse

Kommunen kan fortabe retten til at kræve lovliggørelse, hvis ejeren har berettigede forventninger om, at forholdet ikke vil blive krævet lovliggjort. Dette kan skyldes myndighedspassivitet, hvor kommunen har været bekendt med et ulovligt forhold, men ikke har handlet inden for et rimeligt tidsrum, eller indrettelseshensyn, hvor ejeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at byggearbejdet ikke ville blive krævet fjernet. En ny ejer indtræder i tidligere ejeres retsstilling, og uvidenhed om ulovligheden er uden betydning.

Ved vurderingen af indrettelseshensyn indgår en konkret vurdering af det ulovlige forholds karakter, retshåndhævelsesinteressen, om ejeren vidste eller burde have vidst, at forholdet var ulovligt, samt eventuelle indsigelser fra beboere i området. Jo stærkere retshåndhævelsesinteressen er, jo længere tid skal der gå, før retten til at kræve lovliggørelse fortabes.