Ophævelse af afgørelse om støttenedsættelse vedrørende fodring af kreaturer på ko-hotel

Sagen omhandler en landmand, der fik nedsat sin landbrugsstøtte med 3 % for 2022 efter en kontrol foretaget af Landbrugsstyrelsen. Styrelsen fandt, at syv kreaturer var magre og konkluderede, at de ikke var blevet fodret i overensstemmelse med deres behov.

Landbrugsstyrelsens kontrol og afgørelse

Landbrugsstyrelsen gennemførte et kontrolbesøg den 1. februar 2022 og konstaterede, at syv dyr ud af en besætning på ca. 67 var magre til meget magre. Dyrene blev fodret med hø, wrap og frasorterede grøntsager. På baggrund af dette traf styrelsen den 27. april 2022 afgørelse om at nedsætte landmandens støtte med 3 % for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.8, delkrav 1, som omhandler fodring af dyr.

Klagerens anbringender

Landmanden klagede over afgørelsen med flere anbringender:

• Ansvar: Dyrene var opstaldet på et ko/kviehotel, som stod for den daglige pasning. Landmanden mente derfor, at hotellet burde være kontrolsubjekt, og at han ikke kunne holdes ansvarlig for eventuelle fejl begået af en selvstændig tredjepart.
• Faglighed: Kontrollen blev ikke udført af en dyrlæge, og der blev ikke foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, om andre årsager end foder, f.eks. sygdom, kunne forklare dyrenes tilstand.
• Foder: Landmanden bestred, at foderet var utilstrækkeligt, og anførte, at det bestod af græsensilage, hø, wrap og grøntsagsaffald, hvilket er normalt og tilstrækkeligt. Da de fleste dyr i besætningen trivedes på samme foder, kunne foderet ikke være årsagen.
• Proportionalitet: Sanktionen blev anset for uproportional, da den var baseret på et spinkelt grundlag, hvor et dyr færre ville have ændret sanktionens størrelse markant.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at landmanden som ejer af dyrene var ansvarlig for at overholde reglerne, også selvom dyrene var opstaldet hos en tredjepart. Styrelsen mente, at landmanden burde have opdaget dyrenes tilstand under sine tilsyn. Styrelsen fastholdt desuden sin faglige vurdering af, at foderet var utilstrækkeligt for malkekvæg, og at kontrollørerne havde den nødvendige faglighed til at vurdere dyrenes huld.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt dyrenes tilstand skyldtes utilstrækkelig fodring.

Nævnets vurdering af fodringsforhold

Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at fem af de syv dyrs magre tilstand skyldtes fodringen. Nævnet lagde vægt på, at disse dyr gik i løsdrift og fik det samme foder som resten af besætningen, der generelt var i god foderstand. Derfor kunne det ikke udelukkes, at andre forhold end foderet var årsagen til deres tilstand. Nævnet henviste her til Dyrevelfærdslovens § 3 om, at dyr skal fodres under hensyntagen til deres behov.

For de to resterende køer, som begge gik med kalve, fandt nævnet det derimod godtgjort, at deres magre tilstand skyldtes utilstrækkelig fodring. Nævnet tilsluttede sig Landbrugsstyrelsens vurdering af, at disse køer havde et øget energibehov på grund af mælkeproduktion, som det tildelte foder ikke dækkede.

Konklusion og hjemvisning

Da nævnet kun fandt overtrædelsen bevist for to ud af de syv dyr, som Landbrugsstyrelsens afgørelse var baseret på, kunne det ikke udelukkes, at dette ville have betydning for beregningen af støttenedsættelsens størrelse. Derfor blev afgørelsen ophævet i sin helhed og hjemvist.

Nævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling af sagen burde overveje, om forholdene for de øvrige dyr udgjorde en overtrædelse af et andet krydsoverensstemmelseskrav, og at styrelsen skulle forholde sig til en dyrlægefaglig udtalelse fremlagt af klageren.