Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2020. Sagen omhandler en landbrugers overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.36, delkrav 1, ved fjernelse af et GLM-landskabselement.
Klageren anførte, at fjernelsen af GLM-elementet var lovlig, da Slagelse Kommune i december 2018 havde givet tilladelse til at fjerne registreringen som beskyttet natur efter opmåling og besigtigelse. Klageren mente, at Landbrugsstyrelsen ikke havde registreret den lovlige fjernelse korrekt, og at klageren havde forsøgt at informere om ændringen i Fællesskema for 2020. Klageren påpegede desuden, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet, da en sanktion på 26.166,29 kr. for en administrativ ændring var for hård, og at vejledning eller en advarsel ville have været tilstrækkeligt.
Landbrugsstyrelsen sendte den 19. januar 2022 et høringsbrev til klageren efter en administrativ kontrol, der viste, at et GLM-element var fjernet i 2020. Klageren bekræftede at have fjernet en lille beplantning omkring en tilgroet og udtørret sø for at ændre det til dyrkbart landbrugsareal. Klageren henviste til Slagelse Kommunes fjernelse af søens registrering som beskyttet natur i 2018 og bemærkede, at der ikke var markeringer af beskyttet natur på Danmarks Miljøportal.
Landbrugsstyrelsen traf den 3. juni 2022 afgørelse om at nedsætte klagerens landbrugsstøtte for 2020 med 3 % på grund af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.36, delkrav 1. Styrelsen konstaterede via luftfoto, at en GLM-sø på 0,08 ha var fjernet og jordbearbejdet i 2020, uden at der var fremsendt en anmodning om ændring af GLM hos styrelsen inden fjernelsen. Styrelsen præciserede, at en GLM-sø er uafhængig af udpegninger efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og skal opretholdes, så længe den er registreret i IMK. Styrelsen fastsatte en samlet karakter på 10 for overtrædelsen, baseret på alvor (4), omfang (4) og varighed (2), hvilket normalt medfører en støttenedsættelse på 3 % for en uagtsom førstegangsovertrædelse. Hjemlen for afgørelsen var Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3, Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4 og bilag 1, punkt 1.36, samt Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 39, stk. 4, og artikel 40.
Landbrugsstyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. december 2022 og fastholdt, at klageren havde ansvaret for at indberette ændringer i markblokke med GLM-søer via Internet Markkort, og at sanktionsberegningen var sket under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Nævnet fandt, at klageren havde overtrådt krydsoverensstemmelseskrav 1.36, delkrav 1, jf. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og bilag 1, punkt 1.36. Det blev lagt til grund, at klageren havde fjernet et GLM-element på 0,08 ha i 2020 ved at dyrke arealet. Nævnet vurderede, at Slagelse Kommunes fjernelse af arealets registrering som beskyttet natur ikke ændrede ved overtrædelsen, da GLM-landskabselementer omfatter alle små søer uanset naturbeskyttelseslovens udpegninger. Nævnet henviste til definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 bilag II og bemærkede, at forbuddet mod fjernelse af GLM-elementer kun kan fraviges ved dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Da en sådan dispensation ikke forelå, gjaldt forbuddet.
Nævnet understregede, at klageren bærer ansvaret for at overholde krydsoverensstemmelsesreglerne, jf. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3, og at arealet ubestridt var registreret som GLM-landskabselement ved fjernelsen.
Nævnet fastsatte den samlede karakter for overtrædelsen til 11. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens karakterer på 4 for alvor og omfang, da hele landskabselementet på 0,08 ha var fjernet. Nævnet vurderede dog, at karakteren for varighed skulle fastsættes til 3 (mod styrelsens 2), da ortofoto viste, at landskabselementet var fjernet mellem juni 2019 og maj 2020, og overtrædelsen blev konstateret i december 2021, hvilket indikerer en varighed på mindst 1-2 år. Dette havde væsentlig betydning for kravets formål om bevarelse af landskabselementer og muligheden for reetablering.
Nævnet henviste til Landbrugsstyrelsens vejledning for 2020, hvoraf det fremgår, at en samlet karakter på 11-12 skal føre til en støttenedsættelse på 5 %. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte disse retningslinjer og fastsatte derfor støttenedsættelsen til 5 %, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 39, stk. 1, andet afsnit.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. juni 2022 om nedsættelse af klagerens landbrugsstøtte for 2020 som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.36, delkrav 1. Afgørelsen blev truffet efter Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
Nævnet ændrede Landbrugsstyrelsens nedsættelse af klagerens landbrugsstøtte fra 3 % til 5 %. Denne ændring skyldtes en revurdering af overtrædelsens varighed, hvilket resulterede i en højere samlet karakter for overtrædelsen, som i henhold til gældende retningslinjer medfører en større procentvis nedsættelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholdt NaturErhvervstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landdistriktsstøtte for 2014 med 1 % og 5 % for [virksomhed1] I/S.
Nye EU-regler medfører markante lempelser for økologiske landbrug og bedrifter under 30 hektar, som fremover undtages fra flere krav om konditionalitet og kontrol.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2012 som f...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte landbrugsstøtte og lan...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
