Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om økologisk investeringsstøtte: Manglende formkrav til betalingsdokumentation

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ansøger påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) den 9. januar 2023. Klager anførte, at der ikke er formkrav for betalingsdokumentationen i hverken Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 14, stk. 1, nr. 4 eller Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, og at udbetalingsvejledningen alene er en vejledning uden lovhjemmel til at opsætte kriterier for dokumentation. Klager henviste til, at den indsendte dokumentation, herunder kontoudskrifter og bankbekræftelser, tydeligt viste betalingerne til de korrekte leverandører. Klager bestred også LBS's anvendelse af en specifik vekselkurs uden angivet hjemmel.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens (LBS) retsanvendelse i afgørelsen af 13. december 2022, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2.

MFKN fortolkede Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 14, stk. 1, nr. 4 således, at der ikke gælder formkrav for den krævede betalingsdokumentation. Nævnet lagde vægt på bestemmelsens ordlyd og bemærkede, at udbetalingsvejledningen som fortolkningsbidrag blot tilkendegiver, hvilke oplysninger dokumentationen skal indeholde. MFKN fremhævede, at hverken bekendtgørelsen, vejledningen eller tilsagnet stiller krav om, at et transaktionsspor skal kunne følges fra tilsagnshavers til modtagers konto.

Manglende hjemmel for Landbrugsstyrelsens afgørelse

MFKN fandt, at LBS ikke havde hjemmel i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 14, stk. 1, nr. 4 til at tilsidesætte klagers dokumenter som værende utilstrækkelig betalingsdokumentation. Nævnet lagde vægt på, at de tre fakturaer, som var vedlagt udbetalingsanmodningen, alle var suppleret med en bekræftelse fra klagers bank. Disse bekræftelser angav fakturabeløbene, betalingsmodtageren og dennes kontonummer, betalingsdato, og at beløbet var trukket fra klagers driftskonto. MFKN vurderede, at disse oplysninger opfyldte bekendtgørelsens krav til dokumentation for betalingen.

Dokumentationens tilstrækkelighed

MFKN lagde desuden vægt på, at klager den 16. december 2021 havde fremsendt kontoudskrifter for betalingen af alle fakturaerne, hvoraf beløbene, klagers driftskonto, betalingsdato og tekst med angivelse af overførslen fremgik. Nævnet fandt det dokumenteret, at den foreliggende betalingsdokumentation var udtryk for klagers betaling af de pågældende fakturaer, og fandt ikke anledning til at betvivle ægtheden af erklæringen fra klagers bank. Selvom klagers kontonummer ikke fremgik direkte af bankbekræftelsen, indeholdt bekræftelsen oplysningen om, at pengene var betalt fra klagers driftskonto i banken, og kravet om angivelse af kontonummer fremgår alene af vejledningen.

MFKN konkluderede, at klager havde opfyldt dokumentationskravet i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 14, stk. 1, nr. 4, idet klager havde dokumenteret, at betalingen var sket fra klagers driftskonto til de leverandører, som havde udstedt de pågældende fakturaer.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. december 2022 om nedsættelse af udbetaling af tilskud og sanktion vedrørende projektet under ordningen Økologisk investeringsstøtte og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Da tilsagnshaver ikke fremsendte den efterspurgte dokumentation, traf Landbrugsstyrelsen den 17. oktober 2017 afgørelse om afslag på udbetaling og bortfald af tilsagnet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Tilsagnshaver påklagede afgørelsen den 30. oktober 2017. I klagen blev det anført, at tilsagnshavers alder havde besværliggjort kommunikation via e-mail, og at den nødvendige dokumentation kunne eftersendes. Landbrugsstyrelsen fastholdt afgørelsen med henvisning til princippet om ligebehandling og vurderede, at tilsagnshaver havde haft tilstrækkelig tid til at fremskaffe dokumentationen.