Stadfæstelse af landzonetilladelse til kanoisætningsplads i Næstved Kommune

Næstved Kommune meddelte den 16. december 2022 landzonetilladelse til etablering af en offentlig kanoisætningsplads på en ejendom i Glumsø. Tilladelsen omfattede korttidsparkering til én bil, en 6 meter lang kanoisætningsplads langs åbrinken, en ophalerplads nordvest for en eksisterende trappe samt en 1,5 meter bred grussti. To beboere i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen ligger i landzone og er ejet af Næstved Kommune. Området er udpeget som naturbeskyttelsesområde, bevaringsværdigt landskab og lavbundsareal i kommuneplanen. Det ansøgte er delvist placeret i Susåen, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er omfattet af Natura 2000-område nr. 163. Projektet krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 og Naturbeskyttelsesloven § 16, som allerede var givet.

Tidligere afgørelse og hjemvisning

Næstved Kommune havde tidligere, den 27. januar 2021, givet en lignende landzonetilladelse. Denne afgørelse blev påklaget, og Planklagenævnet ophævede den den 8. december 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kanoisætningspladsen med tilhørende faciliteter udgjorde et samlet projekt, der medførte en ændret anvendelse af arealet og øget aktivitet. Hovedårsagen til hjemvisningen var kommunens utilstrækkelige vurdering af påvirkningen på isfugl i området. Selvom kommunen anførte, at der ikke var konstateret ynglende isfugl, og at forholdet ville blive undersøgt nærmere, bemærkede nævnet, at DOF-databasen viste observationer af isfugl, og at kommunen burde have undersøgt dette grundigere inden tilladelsen blev givet.

Kommunens fornyede vurdering af isfugl

I den nye afgørelse af 16. december 2022 lagde Næstved Kommune vægt på, at pladsen ville understøtte det almene friluftsliv og ikke stride mod landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier. Kommunen indgik en aftale med Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm (DOF-Storstrøm) om overvågning af isfugl i området. DOF-Storstrøm overvågede området syv gange fra marts til august 2022 og fremsendte en rapport.

Rapporten fra DOF-Storstrøm dokumenterede observationer af isfugl ved broen over Suså, men ingen registrerede ynglehuller i skrænten ved den ønskede kanoisætningsplads. Derimod blev der observeret fouragerende isfugle ved slambassinerne ca. 80 meter fra pladsen, hvilket sandsynliggjorde yngleaktivitet der. DOF-Storstrøm udtrykte bekymring for, at øget menneskelig aktivitet ville forstyrre isfuglene og potentielt fordrive dem fra området.

På baggrund af rapporten vurderede kommunen, at etableringen af kanoisætningspladsen ikke ville påvirke yngleområder for isfugl. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var ynglesteder direkte ved pladsen, at slambassinerne lå på den modsatte side af Suså i en afstand af minimum 60 meter, og at isfuglene i området var vænnet til et vist omfang af menneskelige forstyrrelser på grund af eksisterende bebyggelse og kanotrafik, herunder en privat udlejningsplads opstrøms. Kommunen forventede kun en let øget trafik, som ville blive afhjulpet af skiltning og en parkeringsplads.

Klagerens indvendinger

Klagerne fastholdt, at området var yngle- og levested for isfugl, og at fuglene ikke ville vænne sig til forstyrrelserne fra en kanoisætningsplads, som de mente var mere belastende end blot forbisejlads. De bemærkede også, at kommunen havde etableret en anden kanoisætningsplads ca. 2 km nedstrøms.

Planklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 16. december 2022 om landzonetilladelse til etablering af en offentlig kanoisætningsplads.

Planklagenævnets kompetence og inhabilitet

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vedrørende spørgsmålet om myndighedsinhabilitet, hvor en klager stillede spørgsmålstegn ved, om en kommune kan give en tilladelse til sig selv, fandt Planklagenævnet, at kommunen ikke var inhabil. Nævnet henviste til gældende praksis, der tillader en kommune at behandle ansøgninger, hvor den selv er ansøger, dog med krav om en intensiveret prøvelse. Nævnet fandt ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig prøvelse eller havde lagt usaglige hensyn til grund for afgørelsen, jf. principperne i Forvaltningsloven § 3.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at det ansøgte projekt krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, da ingen af undtagelserne i Planloven § 5u, Planloven § 36, Planloven § 37 eller Planloven § 38 fandt anvendelse.

Vurdering af kanoisætningspladsen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives tilladelse til den offentlige kanoisætningsplads. Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke væsentligt ville stride mod de landskabelige, naturmæssige og planmæssige hensyn, som landzonebestemmelserne varetager. Desuden ville projektet ikke medføre væsentlige nabogener, da der kun etableres én parkeringsplads til kortvarig parkering.

Vurdering af påvirkning på isfugl

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke ville påvirke bevaringsstatus for isfugl, som er på udpegningsgrundlaget for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde. Denne vurdering blev baseret på flere faktorer:

• Afstanden på ca. 8 km fra den ansøgte placering til fuglebeskyttelsesområdet.
• Manglen på registrerede ynglesteder i umiddelbar nærhed af den ansøgte placering.
• Det faktum, at isfugl efter det oplyste ses hyppigt og yngler ved Suså, på trods af den eksisterende kanotrafik og en nærtliggende privat kanoisætningsplads.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.