Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til autocamperparkeringsplads i Billund Kommune

Billund Kommune meddelte den 6. december 2022 landzonetilladelse til etablering af en autocamperparkeringsplads på matr.nr. [M1] i Billund. Parkeringspladsen, der er på ca. 0,9 ha, var tiltænkt at rumme maksimalt 50 autocampere. Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Billund Kommune. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanens retningslinje 3.5.1 for bevaringsværdige landskaber fastslår, at disse områder som hovedregel skal friholdes for byggeri og anlæg. Hvis byggeri og anlæg tillades, skal det tilpasses landskabets karakter for at sikre, at landskabets værdier ikke forringes. Ændringer i beplantning, terræn og arealanvendelse skal så vidt muligt tilpasses landskabets karakter. Kommuneplanens redegørelse fremhæver desuden, at bevaringsværdige landskaber er sårbare over for ændringer, herunder ændringer i arealanvendelse.

Kommunens afgørelse og klage

Kommunen begrundede sin tilladelse med, at etablering af et afskærmende beplantningsbælte omkring pladsen ville kunne afhjælpe autocamperparkeringspladsen som et forstyrrende element i landskabet. Tilladelsen blev givet med vilkår om maksimalt 50 autocampere pr. nat og etablering af et afskærmende beplantningsbælte. Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen og anførte, at tilladelsen var i strid med campingreglementet, planloven og kommuneplanen, samt at den ville skabe uhensigtsmæssig præcedens.

Planklagenævnet ændrer Billund Kommunes afgørelse af 6. december 2022 om landzonetilladelse til etablering af en autocamperparkeringsplads til et afslag. Dette betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og landzoneregler

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om det ansøgte er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, og at det ansøgte derfor krævede landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Nævnet fandt, at der var tale om en ændret anvendelse af arealet, som krævede landzonetilladelse, og at der ikke kunne gives tilladelse til autocamperparkeringspladsen. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i det åbne land og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Det ansøgte ville med sin størrelse og omfang medføre en negativ påvirkning af landskabet, selvom det afskærmende beplantningsbælte ville kunne begrænse påvirkningen. Desuden lagde nævnet vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i fremtidige lignende sager. Nævnet har ikke forholdt sig til klagepunktet vedrørende campingreglementet, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom.