Afslag på lovliggørende dispensation til gangbro i beskyttet mose stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 6. januar 2023, hvor kommunen afslog en lovliggørende dispensation til en gangbro etableret i en beskyttet mose på matr. nr. [m1] i Hillerød. Gangbroen, der er ca. 40 meter lang og hviler på stolper trykket ned i mosen, blev opført i juni 2022 for at give adgang til bæverdæmninger og observation af dyreliv uden at skulle færdes gennem vand og mudder. Ejendommen er beliggende i landzone og en del af Natura 2000-område 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov, og der er registreret beskyttet natur i form af sø og mose på matriklen, hvor mosens areal udgør ca. 648 m2.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. januar 2023 med flere anbringender:

• Afgørelsens begrundelse blev anset for mangelfuld, især vedrørende manglen på særlige forhold og præcedensvirkning.
• Klageren mente, at gangbroen ikke havde ændret mosens naturtilstand væsentligt, og at kommunen ikke havde vurderet dette tilstrækkeligt.
• Det blev anført, at gangbroen ikke havde påvirket Natura 2000-området, da den nærmeste habitatnaturtype var 400 meter væk, og der ikke var kortlagt levesteder for udpegede arter på ejendommen.
• Klageren hævdede at have været i god tro ved etableringen, da kommunens webkort ikke viste området som beskyttet på etableringstidspunktet, og at kommunen havde tilsidesat sin oplysningspligt.
• Proportionalitetsprincippet blev også påberåbt, idet det ville være værdispild at fjerne den dyre bro, som desuden lettede adgangen til et vandløb for at sikre stabilt vandflow.

Kommunens bemærkninger

Hillerød Kommune oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 27. januar 2023 uden yderligere bemærkninger til klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til gangbroen i den beskyttede mose. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, idet den tilstrækkeligt redegjorde for de faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning. Det blev vurderet, at kommunen havde angivet, at etablering af en gangbro i beskyttet mose efter gældende praksis kræver forudgående dispensation, da det udgør en tilstandsændring.

Oplysningspligt og god tro

Nævnet fandt, at Hillerød Kommune ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt efter Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 10, stk. 1. Kommunen havde fremsendt et kort over naturbeskyttede arealer på klagers ejendom inden for den fastsatte frist på fire uger efter anmodning. Klagerens påstand om at have været i god tro blev afvist, da beskyttelsen efter Naturbeskyttelsesloven § 3 ikke er betinget af, at ejeren har modtaget meddelelse om beskyttelsen, eller at den er registreret på webkort. Det er lodsejerens ansvar at sikre sig, at der ikke foretages tilstandsændringer i beskyttet natur.

Dispensation og præcedens

Nævnet vurderede, at etableringen af gangbroen udgjorde en tilstandsændring, der udløser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2. Dette skyldes den fysiske ændring i mosen med de nedtrykte stolper. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Indgrebet blev ikke anset for naturforbedrende, og det tjente udelukkende private formål. En dispensation ville desuden kunne skabe en uhensigtsmæssig præcedens i strid med hensynet bag beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelsesloven § 3. Det forhold, at ejendommen ligger i et lukket område, ændrer ikke på præcedensvirkningen, da denne ikke er knyttet til en specifik beliggenhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at en eventuel manglende påvirkning af et Natura 2000-område eller bilag IV-arter ikke i sig selv udgør særlige tilfælde, der kan føre til dispensation. Ligeledes udgjorde klagerens vanskeligheder med at tilgå en grøft uden gangbroen ikke et særligt tilfælde. Samlet set fandt nævnet ingen særlige hensyn til klageren, herunder berettigede forventninger, værdispildsbetragtninger eller proportionalitet, der undtagelsesvist kunne begrunde en lovliggørende dispensation.