Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til etablering af støjvold ved Årslev

Faaborg-Midtfyn Kommune afslog den 4. januar 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en støjvold på en ejendom i Årslev. Ansøgeren klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen, der er en landbrugsejendom uden beboelse, ligger i landzone og er udpeget som naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2019 for Faaborg-Midtfyn Kommune. Området er desuden omfattet af Råstofplan 2020 for Region Syddanmark som råstofgraveområde. En eksisterende gravetilladelse fra 2020 indeholder vilkår om opførelse af støjvolde langs graveområdets vestlige og sydlige side mod landsbyen Sønder Nærå.

Den ansøgte støjvold ønskes etableret uden for det nuværende graveområde. Den er planlagt til at være 250 meter lang, 8 meter høj og 40 meter bred i bunden. Formålet med den nye støjvold er at fremtidssikre beboerne i Sønder Nærå mod støj fra en eventuel kommende råstofindvinding på den sydlige del af matriklen, som endnu ikke er omfattet af en gravetilladelse.

Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte støjvold ville påvirke landskabet væsentligt og stred mod planlovens formål. Kommunen fandt, at der ikke var en særlig begrundelse for etableringen, da der allerede var sikret mod støj via vilkår i den eksisterende gravetilladelse, og der ikke forelå dokumentation for et støjmæssigt behov på den ansøgte placering. Kommunen vurderede, at der manglede en miljømæssig argumentation for støjvolden.

Planklagenævnet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på landzonetilladelse til etablering af en støjvold. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med planlovens bestemmelser og formål.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fastslog, at opførelsen af støjvolden kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u eller Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i sagen. Nævnet har kompetence til at behandle afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1.

Vurdering af landzoneforhold

Nævnet lagde vægt på, at støjvolden med sit omfang og sin placering ville fremstå dominerende i det åbne land og ud mod vejen. Efter hidtidig praksis bør jordvolde af et vist omfang kun tillades, hvis der foreligger en særlig begrundelse for det, da de påvirker landskabet.

Planklagenævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse. Nævnet bemærkede, at der allerede eksisterer en støjvold, som sikrer overholdelse af støjkravene, og at der ikke foreligger en gravetilladelse til at udnytte det sydlige areal. Klagerens argument om at fremtidssikre beboerne mod støj fra en eventuel fremtidig råstofindvinding kunne ikke begrunde en landzonetilladelse på nuværende tidspunkt. Nævnet fandt det mere hensigtsmæssigt, at en eventuel ny støjvold blev behandlet i forbindelse med en ny tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding på ejendommen. Hensynet til at undgå præcedensvirkning indgik også i nævnets vurdering.

Endelig afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.