Afgørelse om løn og godtgørelse efter ophævelse af uddannelsesaftale grundet manglende godkendelse som lærested

A, repræsenteret af Det Faglige Hus, indbragte den 3. februar 2023 en sag for Tvistighedsnævnet mod B. Sagen omhandlede krav om manglende løn og godtgørelse i forbindelse med ophævelse af en uddannelsesaftale. A påstod, at B skulle betale hende i alt 104.327,03 kr., mens B påstod frifindelse.

Sagens baggrund og forløb

A startede den 7. maj 2021 i virksomhedspraktik hos B med det formål at blive receptionistelev. Efter en periode med løntilskud indgik A og B den 20. september 2021 en uddannelsesaftale, hvor A skulle uddannes som receptionist frem til den 22. december 2023. Uddannelsesaftalen, der var udarbejdet på Undervisningsministeriets formular, blev registreret af Erhvervsskolen Y den 5. oktober 2021. Aftalen specificerede en månedsløn på 21.054,07 kr. og en normal arbejdstid på 37 timer ugentligt, angivet som "Svarende til gældende overenskomst med 3F". Det fremgik dog, at virksomheden ikke var omfattet af Elevoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet, som er den kollektive overenskomst på området.

I foråret 2022 opstod der uenighed mellem A's fagforening og B vedrørende aflønningen. Den 30. november 2022 ophævede A uddannelsesaftalen. Begrundelsen var, at en væsentlig forudsætning for aftalen var bristet, idet A via pressen var blevet bekendt med, at B ikke var godkendt til at have elever. Desuden havde hun oplevet forhold, der stemte overens med de årsager, der lå til grund for virksomhedens manglende godkendelse. B bestred grundlaget for ophævelsen.

Virksomhedens godkendelsesstatus

Det faglige udvalg for receptionistuddannelsen havde den 23. juni 2021 givet B afslag på ansøgningen om godkendelse som praktikvirksomhed, da udvalget ikke var overbevist om, at virksomheden kunne skabe betryggende oplæringsvilkår. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder den 12. september 2022, efter en fornyet behandling. Tvistighedsnævnet anmodede B om dokumentation for godkendelse, men B henviste blot til Erhvervsskolens registrering af uddannelsesaftalen.

Parternes påstande og argumenter

A's argumenter

A gjorde gældende, at hendes løn skulle fastsættes i henhold til Elevoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2. Hun krævede derfor yderligere lønelementer som overarbejdsbetaling, forskudt tidstillæg, særligt løntillæg og pension, beregnet ud fra overenskomstens bestemmelser. Hun påpegede, at hendes arbejdstid skulle opgøres efter overenskomstens § 5, stk. 2, og at hun havde krav på pension efter 6 måneders anciennitet i branchen.

Vedrørende godtgørelse for mistet uddannelsesgode anførte A, at virksomhedens manglende godkendelse som lærested udgjorde en væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger, der berettigede hende til at hæve aftalen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61. Hun krævede en godtgørelse på 53.000 kr. som voksenelev og afviste, at skolepraktik var en reel mulighed for receptionistelever.

B's argumenter

B bestred A's krav og anførte, at den aftalte løn på 21.054,07 kr. var en anbefalet sats for voksenelever og ikke skulle suppleres med yderligere løndele. B mente, at A allerede havde fået udbetalt for meget i løn. Virksomheden hævdede, at kun overenskomstens lønbestemmelser, og ikke øvrige vilkår som arbejdstid, var gældende. A's arbejdstid blev registreret i Timetrex og overskred ikke de aftalte 37 timer ugentligt. Pension var udbetalt efter 6 måneders anciennitet fra start af løntilskudsansættelsen.

B bestred endvidere, at A var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Virksomheden henviste til, at Erhvervsskolen havde initieret og godkendt aftalen. B mente, at A selv var skyld i, at hun ikke færdiggjorde uddannelsen, da hun udeblev fra et skoleophold i januar 2023, angiveligt fordi hun hellere ville på kontanthjælp. B gjorde gældende, at virksomheden havde krav på godtgørelse fra A for uberettiget afbrydelse af aftalen, eller at det overbetalte beløb kunne modregnes.

Tvistighedsnævnet tog A's påstand om betaling af i alt 104.327,03 kr. til følge.

Løn og løndele

Nævnet fastslog, at A havde krav på løn frem til ophævelsen den 30. november 2022. Lønnen skulle mindst udgøre den sats, der er fastsat i Elevoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2. Den aftalte månedsløn på 21.054,07 kr. svarede til den anbefalede løn for voksenelever.

Nævnet fandt, at A herudover havde krav på de øvrige løndele, der følger af den kollektive overenskomst, herunder overarbejde, forskudt tidstillæg, pension og særligt løntillæg. I henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 56, stk. 1 var virksomheden forpligtet til at følge overenskomstens bestemmelser om arbejdstid og vagtplan. A's opgørelse af krav vedrørende overarbejde, forskudt tidstillæg og særligt tillæg blev fundet i overensstemmelse med overenskomsten.

Vedrørende pension bemærkede nævnet, at elever over 20 år har krav på pension efter 6 måneders anciennitet i branchen, jf. overenskomstens § 28. Da A var født i 1957, havde hun krav på pension efter 6 måneder regnet fra den 7. maj 2021, hvor hun startede i virksomhedspraktik. A's opgørelse af pensionskravet var i overensstemmelse hermed.

På baggrund heraf tog Tvistighedsnævnet kravet på løn og løndele til følge med 51.327,03 kr.

Godtgørelse for mistet uddannelsesgode

Nævnet fastslog, at en uddannelsesaftale kun kan bringes til ophør efter prøvetiden ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60 og Erhvervsuddannelsesloven § 61. A havde bevisbyrden for, at betingelserne for ophævelse var opfyldt.

Det var ubestridt, at B ikke havde opnået Det faglige udvalgs godkendelse som lærested. B havde heller ikke fremlagt dokumentation for, at Erhvervsskolen særskilt havde godkendt virksomheden til at gennemføre oplæringen af A i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 31, stk. 2. Nævnet antog, at Erhvervsskolens registrering af aftalen beroede på en fejl.

Tvistighedsnævnet konkluderede, at B ikke opfyldte den grundlæggende betingelse om at være godkendt som lærested. Dette berettigede A til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af bristede forudsætninger. A havde derfor krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

Da A var voksenelev, fastsattes godtgørelsen til 53.000 kr. i overensstemmelse med fast praksis, idet der ikke var grundlag for at fastsætte en lavere godtgørelse. Nævnet bemærkede, at A's uddannelse blev afbrudt på grund af den manglende godkendelse, og at hun ikke havde ret til at deltage i skoleopholdet i januar 2023, da en gyldig uddannelsesaftale med et lærested er en forudsætning, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 48, stk. 1. Indkaldelsen til skoleopholdet skyldtes sandsynligvis, at B ikke havde orienteret Erhvervsskolen om aftalens ophør, jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 106, stk. 2.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.