Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til etablering af midlertidige arbejdsarealer i fredskov - manglende vurdering af bilag IV-arter

Miljøstyrelsen meddelte den 19. december 2022 dispensation til etablering af midlertidige arbejdsarealer i fredskov på matr. nr. [PN1] og [PN2] Rønnebæk By, Rønnebæk i Næstved Kommune. Dispensationen blev givet i medfør af Skovlovens § 11, stk. 1 og Skovlovens § 38, med vilkår om udarbejdelse af en plan for beskyttelse af bilag IV-arter og udlægning af erstatningsskov. Baggrunden for ansøgningen fra Banedanmark var opførelsen af et nyt DSB-værksted og behovet for tilslutningsspor med sporskifter til Sydbanen, hvilket krævede midlertidige arbejdsarealer i fredskov på grund af anlæggets tilknytning til den eksisterende bane.

Arbejdsarealerne, der samlet udgjorde ca. 3.445 m², skulle anvendes til løftezone for sporskifterne. Miljøstyrelsen vurderede, at projektet tjente et samfundsmæssigt formål, og at påvirkningen af området ville være kortvarig, da arealerne skulle retableres. Styrelsen vurderede desuden, at projektet ikke ville medføre beskadigelse af bilag IV-arter eller Natura 2000-områder, selvom der var § 3-beskyttede vandhuller tæt på projektområdet, og der var observeret flagermus i nærområdet. Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke var lovmæssigt krav om fysisk besigtigelse af arealet, og at en plan for bilag IV-arter kunne udarbejdes som et vilkår.

Klager, ejeren af matr. nr. [PN2], påklagede afgørelsen den 12. januar 2023. Klager anførte, at vandhullerne ikke var tilstrækkeligt undersøgt for bilag IV-arter, og at det ikke var tilstrækkeligt oplyst, hvorfor skiftesporet ikke kunne placeres uden for fredskov. Klager fremsendte billeder af vandhullerne og udtrykte bekymring for, at en plan for bilag IV-arter først skulle godkendes efter afgørelsen. Klager mente, at en fysisk undersøgelse var nødvendig, især i forbindelse med § 3-områder, og at projektet burde have været en del af en VVM-redegørelse. Banedanmark fastholdt, at placeringen var nødvendig for at minimere forstyrrelse af togtrafikken og på grund af eksisterende servitutter og rydninger i området, og at en VVM-screening havde konkluderet, at projektændringerne ikke medførte væsentlige miljøpåvirkninger. Banedanmark præciserede, at der ikke var foretaget en besigtigelse af klagers ejendom, da det ikke var anset for nødvendigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse i sagen efter Skovlovens § 11, stk. 1, jf. Skovlovens § 38, og under hensyntagen til internationale forpligtelser, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet). Nævnet har vurderet sagen i lyset af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at dispensation ikke kan gives, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

MFKN fandt, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsarealerne og de nære omgivelser var yngle- og rasteområde for springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Nævnet lagde vægt på tilstedeværelsen af flere mindre søer nær det midlertidige arbejdsareal, områdets vegetation, og at der i et nærliggende planområde var registreret springfrø og stor vandsalamander. Det påhviler myndigheden at foretage tilstrækkelige undersøgelser til belysning af bestandens størrelse og udbredelse for at vurdere, om den økologiske funktionalitet kan opretholdes.

Vilkår 3 er ikke tilstrækkeligt

Nævnet vurderede, at Miljøstyrelsens vilkår nr. 3, om at Banedanmark skulle udarbejde en plan for beskyttelse af bilag IV-arter, ikke var tilstrækkeligt. Dette skyldes, at planen ikke var udarbejdet og dermed ikke var konkret, hvilket gjorde det umuligt at vurdere dens effektivitet. Oplysningen om planlagt opsætning af midlertidigt paddehegn kunne heller ikke føre til en anden vurdering, da paddehegn ikke med sikkerhed forhindrer påvirkning af den økologiske funktionalitet, og der er risiko for at indespærre arterne afhængigt af opsætningstidspunktet.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at Miljøstyrelsens afgørelse af 19. december 2022 led af en væsentlig mangel, idet styrelsen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2, for så vidt angår spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander. På denne baggrund ophævede nævnet Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.