Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat grundet manglende dokumentation for skattepligtige indtægter

Sagen omhandler en klager, der driver en enkeltmandsvirksomhed inden for bogføring og revision, men som ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2020 og 2021. Som følge heraf har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst baseret på indsætninger på klagerens bankkonti. Klageren bestred, at en række konkrete indsætninger skulle medregnes i den skattepligtige indkomst, idet de ifølge klageren enten var refusioner, betalinger for arbejde udført i et tidligere indkomstår, tilbagebetaling af lån, gaver eller allerede beskattede lønindkomster.

Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 46.328 kr. ekskl. moms for 2020 og 67.501 kr. ekskl. moms for 2021, med henvisning til Skattekontrolloven § 74, stk. 2 og 3 og Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsen henviste til, at klageren ikke havde indsendt regnskabsmateriale, og at indsætningerne derfor blev anset for skattepligtige erhvervsmæssige indtægter. Skattestyrelsen justerede dog under klagesagsbehandlingen sin indstilling for flere af de konkrete indsætninger.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at skatteansættelserne skulle nedsættes, idet de omstridte overførsler ikke var skattepligtige. Klageren forklarede de manglende selvangivelser med personlige problemer, herunder stress og depression som følge af farens demens og egen sygdom. For de konkrete indsætninger blev det anført:

• Indsætning fra [virksomhed2] (6.110 kr. i 2020): Var en tilbagebetaling af bilforsikringspræmie og dermed ikke skattepligtig indtægt, jf. Statsskatteloven § 4.
• Faktura 19290 og 19298 (24.950 kr. i 2020): Vedrørte fakturaer udstedt i 2019 for arbejde udført i 2019 og skulle derfor indtægtsføres i indkomståret 2019 i henhold til retserhvervelsesprincippet, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1.
• Indfrielse af lån (55.000 kr. i 2021): Var delvis tilbagebetaling af et lån, klageren havde ydet sin søn og svigerdatter i 2019 i forbindelse med huskøb. Alternativt blev det anført, at det var en gave under den afgiftsfrie grænse, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra c.
• Indsætninger fra [AL] (26.850 kr. i 2020 og 9.800 kr. i 2021): Var penge, klageren løbende havde lånt af sin far ([AL]), eller alternativt gaver under de afgiftsfrie grænser, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.
• Indsætning fra [virksomhed3] ApS (19.576 kr. i 2021): Var aconto-løn, der allerede var indberettet og beskattet som almindelig lønindkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsresultat for indkomstårene 2020 og 2021, da klageren ikke havde selvangivet resultat af virksomhed eller fremsendt regnskabsmateriale som anmodet. Klageren anerkendte den manglende selvangivelse, men bestred, at specifikke indsætninger skulle indgå i den skønsmæssige ansættelse.

Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende de konkrete indsætninger:

• Indbetaling fra [virksomhed2] (6.110 kr. i 2020): Beløbet blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende og ikke skattepligtigt. Retten lagde vægt på, at indsætningen var en tilbagebetaling af forsikringspræmie, hvilket fremgik af kontoudtoget. Skattestyrelsens forhøjelse for 2020 blev nedsat med 4.888 kr. (ekskl. moms).

• Faktura 19290 og 19298 (24.950 kr. i 2020): Indsætningerne udgjorde betaling for fakturaer udstedt i 2019 for arbejde udført i 2019. Landsskatteretten fastslog, at klageren havde erhvervet endelig ret til betalingerne i indkomståret 2019 i henhold til retserhvervelsesprincippet, jf. U.1981.968.H og SKM2001.416.HR. Fakturerings- og betalingstidspunktet var uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Da fakturaerne opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, skulle beløbene ikke henføres til beskatning i 2020. Skattestyrelsens forhøjelse for 2020 blev nedsat med 19.960 kr. (ekskl. moms).

• Indfrielse af lån (55.000 kr. i 2021): Indsætningen blev anset for virksomhedens drift uvedkommende. Retten fandt, at klageren på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at indsætningen vedrørte tilbagebetaling af et ydet lån fra klagerens søn. Pengestrømmen mellem långiver og låntager kunne følges, hvilket understøttede låneforholdet, jf. SKM2016.70.BR. Beløbet udgjorde derfor ikke skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra c. Skattestyrelsens forhøjelse for 2021 blev nedsat med 44.000 kr. (ekskl. moms).

• Indsætninger fra [AL] (26.850 kr. i 2020 og 9.800 kr. i 2021): Disse indsætninger blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende, da de vedrørte en skurvogn og stammede fra klagerens far, mens virksomheden beskæftigede sig med bogføring og revision. Retten fandt det dog ikke dokumenteret, at indsætningerne var lån eller udlæg, da der manglede objektive kendsgerninger som lånedokumenter eller dokumentation for udgifter. Landsskatteretten vurderede dog, at de generelle betingelser for en gave var opfyldt, og da klageren og [AL] var omfattet af personkredsen i Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a, og beløbene lå under de afgiftsfrie grænser for gaver mellem forældre og børn, var de ikke skatte- eller afgiftspligtige. Skattestyrelsens forhøjelse blev nedsat med samlet 21.480 kr. for 2020 og 7.840 kr. for 2021 (ekskl. moms).

• Indsætning fra [virksomhed3] ApS (19.576 kr. i 2021): Indsætningen blev anset for virksomhedens omsætning uvedkommende. Retten lagde vægt på, at beløbet var en aconto lønudbetaling, som fremgik af klagerens lønseddel, og at der allerede var afregnet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af den samlede løn. Beløbet udgjorde således allerede beskattede midler. Skattestyrelsens forhøjelse for 2021 blev nedsat med 15.661 kr. (ekskl. moms).

Samlet set nedsatte Landsskatteretten virksomhedens omsætning med henholdsvis 46.328 kr. for indkomståret 2020 og 67.501 kr. for indkomståret 2021, og ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.