Landsskatteretten: Momsfradrag nægtet grundet manglende dokumentation og usædvanlige omstændigheder

Sagen omhandler en tømrervirksomhed, hvis momstilsvar for perioden 2019-2020 blev ændret af Skattestyrelsen. Ændringen bestod i en forhøjelse af salgsmomsen, så den stemte overens med virksomhedens egen bogføring, samt en nægtelse af fradrag for en betydelig del af købsmomsen. Den nægtede købsmoms stammede fra fakturaer udstedt af en række underleverandører, som Skattestyrelsen mistænkte for at være fakturafabrikker uden reel drift. Virksomheden argumenterede for, at den havde modtaget reelle ydelser og handlet i god tro. Sagen involverede også et spørgsmål om forældelse for den første afgiftsperiode, som Skattestyrelsen anså for at kunne genoptages ekstraordinært.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede tre hovedpunkter: gyldigheden af den ekstraordinære ansættelse, reguleringen af salgsmomsen og fradragsretten for købsmoms.

Formelle forhold - Forældelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens ansættelse for 1. halvår 2019 var foretaget efter udløbet af den ordinære 3-årsfrist i Skatteforvaltningsloven § 31. Betingelserne for en ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var dog opfyldt. Virksomheden havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at indberette den korrekte salgsmoms, som fremgik af eget bogholderi. Da Skattestyrelsen havde overholdt reaktionsfristerne på 6 og 3 måneder efter at have fået kendskab til de relevante oplysninger, var afgørelsen gyldig.

Materielle forhold

Salgsmoms Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen. Forhøjelsen var baseret på en difference mellem den bogførte salgsmoms og den angivne salgsmoms. Da virksomheden ikke fremlagde dokumentation for, at den bogførte salgsmoms var forkert, blev Skattestyrelsens ansættelse i overensstemmelse med bogføringen opretholdt, jf. Momsloven § 4.

Købsmoms - Underleverandører Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra syv underleverandører. Retten lagde vægt på, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, da de manglede specifikation af de leverede ydelser. Dette pålagde virksomheden en skærpet bevisbyrde.

Virksomheden løftede ikke denne bevisbyrde. Retten pegede på en række usædvanlige omstændigheder:

• Underleverandørerne havde få eller ingen ansatte og manglede ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde.
• To af underleverandørerne var dømt for at fungere som fakturafabrikker.
• Flere underleverandører havde branchekoder og formål, der ikke stemte overens med tømrerydelser.
• De fremlagte underleverandøraftaler og timesedler var generiske og utilstrækkelige som bevis.

På denne baggrund fandt retten det ikke dokumenteret, at der var sket reelle, momspligtige leverancer fra de pågældende underleverandører, hvorfor betingelserne for fradrag i Momsloven § 37 ikke var opfyldt. At virksomheden eventuelt var i god tro, kunne ikke ændre resultatet, jf. praksis (SKM 2019.231.HR).

Købsmoms - Øvrige udgifter Landsskatteretten skærpede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende øvrige udgifter. Skattestyrelsen havde skønsmæssigt godkendt et fradrag. Landsskatteretten fandt, med henvisning til EU-retlig praksis og SKM2021.456.LSR, at der ikke er hjemmel til et skønsmæssigt momsfradrag efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, uden objektive beviser for levering og betaling.

Retten gennemgik de fremlagte bilag og godkendte kun fradrag for enkelte, specifikke fakturaer, hvor dokumentationen var i orden. Dette førte til en markant nedsættelse af det godkendte fradrag i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.

Samlet resultat

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, hvilket samlet set var en skærpelse for virksomheden. De endelige ændringer og godkendte fradrag blev fastsat som følger: