Stadfæstelse af afgørelse om registreringsafgift for udenlandsk firmabil

Sagen omhandler en person med bopæl i Danmark, som var ansat hos en tysk virksomhed. Medarbejderen fik stillet en tysk indregistreret firmabil til rådighed, som han også måtte anvende privat. Efter at være flyttet til Danmark den 16. januar 2023, blev bilen observeret kørende i landet adskillige gange i perioden april til juni 2023. Klageren ansøgte først om tilladelse til afgiftsfri kørsel den 7. juni 2023, hvilket var efter ibrugtagningen af bilen i Danmark.

Motorstyrelsen pålagde klageren at betale fuld registreringsafgift på 353.841 kr. med henvisning til, at et køretøj skal afgiftsberigtiges, før det tages i brug af en herboende, jf. Registreringslovens § 2, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. Da der ikke forelå en forudgående tilladelse til afgiftsfri kørsel, var betingelserne for fritagelse ikke opfyldt.

Klageren argumenterede for, at betingelserne for afgiftsfritagelse materielt var opfyldt, og at det var i strid med EU-retten at opkræve fuld afgift, især med henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed og Motorstyrelsens lange sagsbehandlingstid. Klageren mente desuden, at han højst skulle betale en forholdsmæssig afgift, og at han ikke burde hæfte personligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at det udenlandsk indregistrerede køretøj skulle afgiftsberigtiges i Danmark, og at klageren hæftede for afgiften.

Begrundelse

Retten lagde til grund, at klageren havde bopæl i Danmark fra den 16. januar 2023 og havde anvendt køretøjet på færdselslovens område, hvilket blev dokumenteret af 21 observationer fra politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem i perioden 23. april til 22. juni 2023. Det blev anset for ubestridt, at klageren var føreren af køretøjet.

For at opnå afgiftsfritagelse for en udenlandsk firmabil er det en ufravigelig betingelse, at der er givet en forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, jf. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 og § 3 a, stk. 1. En ansøgning er ikke tilstrækkelig. Da klageren anvendte køretøjet i Danmark, før en sådan tilladelse var udstedt, var betingelserne for afgiftsfritagelse ikke opfyldt. Afgiftspligten indtrådte derfor i henhold til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Landsskatteretten afviste klagerens argumenter vedrørende EU-retten og henviste til EU-Domstolens dom i sag C-676/21, som fastslår, at det ikke er i strid med EU-retten at opkræve en registreringsafgift, der ikke er proportional med varigheden af køretøjets anvendelse i medlemsstaten. Motorstyrelsens sagsbehandlingstid blev ikke anset for at have haft betydning, da kørslen fandt sted før ansøgningen var modtaget af myndigheden.

Klagerens henvisning til 30-dages reglen i Registreringsbekendtgørelsen § 5, stk. 3 blev også afvist. Retten præciserede, at denne regel vedrører den samlede periode, brugeren råder over køretøjet i Danmark, og ikke det faktiske antal dage, køretøjet er blevet kørt.

Endelig fandt Landsskatteretten, at klageren hæftede personligt for afgiften i medfør af Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5. Det blev anset for godtgjort, at klageren havde viden om, at der ikke var betalt den påkrævede afgift, da han var bekendt med, at han ikke havde fået den nødvendige tilladelse til afgiftsfri kørsel før ibrugtagning.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Motorstyrelsens afgørelse.