Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation for fradragsret

Sagen omhandler en virksomheds klage over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022. Forhøjelsen skyldtes dels ikke angivet salgsmoms, dels ikke godkendt fradrag for købsmoms, herunder for udgifter til tre underleverandører og husleje. Virksomheden, der driver almindelig rengøring i bygninger, havde angivet moms for perioden, men Skattestyrelsen fandt uregelmæssigheder efter gennemgang af regnskabsmateriale.

Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen med 76.614 kr. for 2. kvartal 2022, bestående af 66.614 kr. for en ikke-bogført faktura til en hovedkunde og 10.000 kr. for salg af en byttebil, hvor der tidligere var fratrukket købsmoms.

Købsmomsen blev nedsat med 96.936 kr. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms af udgifter til tre underleverandører ([virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS) på i alt 85.936 kr. samt huslejeudgifter på 11.000 kr.

Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af købsmomsfradrag

Skattestyrelsen anførte, at der var begrundet tvivl om realiteten i fakturaerne fra underleverandørerne, da der ikke var dokumentation for levering af ydelserne. Specifikke forhold for underleverandørerne inkluderede:

• [virksomhed5] ApS: Fakturaer levede ikke op til krav om specificering af art og mængde. Fakturaen eksisterede ikke i [virksomhed5]'s bogholderi, og bankkontoen var ikke tilknyttet virksomheden. Manglende timesedler eller anden understøttende dokumentation.
• [virksomhed6] ApS: Virksomheden var under konkurs, fakturaer manglede specificering, ingen timesedler, og indbetalte beløb blev kort efter overført til udenlandske bankkonti. Skattestyrelsen vurderede, at der var tale om en "fakturafabrik" uden almindelig drift.
• [virksomhed7] ApS: Virksomheden havde ingen ansatte i perioden, angav 0 kr. i moms, og anvendte en udenlandsk bankkonto. Fakturaen manglede detaljeret beskrivelse af udført arbejde.

Skattestyrelsen mente, at underleverandørerne ikke havde de tekniske, menneskelige eller økonomiske muligheder for at levere ydelserne, og at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for realiteten af fakturaerne, jf. SKM2009.325.ØLR. For husleje blev fradrag nægtet, da udlejeren ikke var identificeret, og der manglede fakturaer, hvilket ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 1.

Virksomhedens anbringender

Virksomhedens repræsentant påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes, og at der var grundlag for momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Det blev fremhævet, at fradragsretten er en grundlæggende del af momssystemet og kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig, jf. EU-Domstolens praksis (C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.) og C-18/13 (Maks Pen)). Det blev anført, at Skattestyrelsen ikke havde dokumenteret, at virksomheden vidste eller burde have vidst dette, men alene havde opremset forhold hos underleverandørerne. Virksomheden havde tjekket CVR-nummer og betalt til danske bankkonti. Der blev henvist til SKM2021.625.BR, hvor byretten godkendte momsfradrag trods lignende tvivlsomme omstændigheder hos underleverandører. Repræsentanten afviste Skattestyrelsens krav om "due diligence" som urealistisk for en lille erhvervsdrivende i servicebranchen, og henviste til C-537/22 (Global Ink Trade), der understreger, at der ikke kan stilles krav om komplekse og vidtrækkende kontroller af leverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 173.550 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2022.

Salgsmoms

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens salgsmoms med 66.614 kr. for en ikke-bogført faktura (fakturanr. 11) udstedt den 30. juni 2022, da virksomheden skal betale afgift af leverede ydelser mod vederlag her i landet, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 23, stk. 2.

Ligeledes stadfæstede Landsskatteretten forhøjelsen af salgsmomsen med 10.000 kr. vedrørende salg af en byttebil. Da virksomheden havde fratrukket købsmoms ved erhvervelsen af bilen, fandt retten, at virksomheden ligeledes var forpligtet til at angive salgsmoms af det efterfølgende salg, beregnet af den fulde salgspris på 50.000 kr.

Købsmoms

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og husleje.

Fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører

Retten fandt, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke opfyldte de forskriftsmæssige oplysninger i dagældende Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet var udført. Der påhvilede derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, jf. SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Underleverandørerne var registreret med få eller ingen ansatte på fakturatidspunktet.
• Der var stor geografisk afstand mellem underleverandørerne og de oplyste arbejdsadresser.
• Betalinger skete uden tilknytning til den pågældende underleverandør, ligesom der var konstateret usædvanligheder i forhold til virksomhedens foregående og efterfølgende kontakt til underleverandørerne.
• To ud af tre underleverandører var opløst efter konkurs eller var under konkurs.

Under disse omstændigheder fandt retten, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Virksomheden havde således ikke dokumenteret, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten fandt, at der samlet set var tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kunne anses for at være reelle.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed7] viste ikke, at der havde været et reelt underleverandørforhold. Retten lagde vægt på, at samarbejdsaftalen var generelt udformet og ikke specificerede hvilke arbejdsopgaver, der skulle varetages, herunder omfanget heraf. Endvidere var samarbejdsaftalen uoverensstemmende i forhold til branche og ydelse, ligesom de angivne fakturerings- og betalingsbetingelser var uforenelige med det på fakturaen anførte.

Den fremlagte fortegnelse over arbejdsopgaver, som ifølge virksomheden var udført af [virksomhed5], kunne heller ikke føre til et andet resultat. Retten lagde vægt på, at timeantallet var uoverensstemmende med det fakturerede timeantal, og at oplysningerne i fortegnelsen ikke på anden vis var dokumenteret. Hertil kom, at timeprisen, som fremgik af fakturaen, var den samme, uanset at det af fortegnelsen fremgik, at arbejdet var udført i både hverdage og weekender.

Virksomhedens repræsentants forklaringer om, hvor arbejderne var udført, tillagde retten endvidere ikke vægt. Retten henviste herved til, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at det var den pågældende underleverandør, der havde udført arbejdet på de angivne adresser, ligesom der ikke forelå oplysninger om, hvem der i givet fald havde udført arbejdet.

Retten fandt, at byrettens dom SKM2021.625.BR ikke indeholdt generelle holdepunkter, der kunne overføres direkte til denne sag, og at dommen derfor ikke kunne føre til et andet resultat. Det af repræsentanten i øvrigt anførte, herunder anden praksis og indehaverens gode tro, kunne heller ikke føre til et andet resultat.

Fradrag for købsmoms af udgifter til husleje

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms af huslejeudgifter på i alt 11.000 kr. var opfyldt. Dette skyldtes, at udlejeren ikke var nærmere identificeret, der ikke var fremlagt fakturaer til støtte for de månedlige betalinger, og huslejebeløbet ikke var nærmere specificeret. Virksomheden opfyldte således ikke betingelserne for fradrag efter Momsloven § 37.