Landsskatteretten: Manglende grundlag for grov uagtsomhed vedrørende indberetning af lønindkomst

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 99.275 kr., som styrelsen anså for yderligere skattepligtig løn fra selskabet [virksomhed1] IVS. Skattestyrelsen havde konstateret, at selskabet havde overført i alt 158.043,24 kr. til klagerens bankkonto, mens der kun var indberettet 58.768 kr. i nettoløn til klageren.

Klageren, der var ansat som kok, oplyste, at han havde en skriftlig kontrakt om en månedsløn på 29.000 kr. brutto og fremlagde lønsedler for de første måneder, der stemte overens med den indberettede løn. Han forklarede, at han på et tidspunkt ikke længere modtog lønsedler, men da den udbetalte nettoløn var uændret, antog han, at der fortsat blev indberettet korrekt skat. Klageren mente, at ansvaret for den manglende indberetning lå hos arbejdsgiveren, især da virksomheden senere gik konkurs, og feltet for lønindkomst på årsopgørelsen var låst.

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbet ikke var skattepligtigt, og at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at medregne den fulde lønindkomst, især grundet beløbets størrelse. Styrelsen mente, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at han havde handlet i god tro og med en klar forventning om, at arbejdsgiveren sørgede for korrekt indberetning og indbetaling af skat. Han henviste til Kildeskatteloven § 84, stk. 1, der placerer ansvaret for indberetning hos arbejdsgiveren. Klageren argumenterede, at han ikke kunne tilskrives grov uagtsomhed, da han ikke havde anledning til at tro, at der ikke skete korrekt indbetaling, og da lønindkomstfeltet var låst på årsopgørelsen, hvilket forhindrede ham i selv at rette det.

Skattestyrelsens ændrede opfattelse

Skattestyrelsen ændrede senere sin opfattelse og tiltrådte Skatteankestyrelsens forslag om at annullere forhøjelsen. Styrelsen anerkendte, at klageren var omfattet af den forkortede ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, og at der ikke var grundlag for at statuere grov uagtsomhed fra klagerens side. Dette skyldtes, at klageren var omfattet af regelsættet i den dagældende Skattekontrolloven § 2, stk. 2, som fritager skattepligtige fra oplysningspligt, når oplysninger burde være indberettet af tredjemand i et låst felt. Skattestyrelsen henviste til SKM2020.311.HR og konkluderede, at fristerne for genoptagelse ikke var overholdt, og at den gennemførte ansættelsesændring var ugyldig.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens personlige indkomst skulle forhøjes med 99.275 kr. vedrørende yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] IVS i indkomståret 2019.

Materiel vurdering

Landsskatteretten fandt, at klageren havde modtaget yderligere løn på 99.275 kr. fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1] IVS. Dette beløb blev anset for skattepligtig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4.

Formel vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsen varslede ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 den 30. august 2023, og afgørelsen blev fremsendt den 20. september 2023. Fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var således ikke overholdt.

For at kunne foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, kræves det ifølge Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. En sådan ændring skal varsles senest 6 måneder efter kundskab om forholdet, og afgørelse skal træffes senest 3 måneder efter varslingen, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatteretten henviste til Skattekontrolloven § 2, stk. 2 (den dagældende), som fritager den skattepligtige fra oplysningspligt, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet af tredjemand og skal anvendes i årsopgørelsen eller låses i oplysningsskemaet. Retten henviste også til SKM2020.311.HR, hvor Højesteret fastslog, at en person ikke kunne ifalde strafansvar, da klageren var omfattet af ansvarsfrihedsbestemmelsen i den dagældende skattekontrollovs § 1 A (§ 2, stk. 2).

Landsskatteretten lagde vægt på, at den forkerte indberetning af klagerens lønindkomst var foretaget af hans arbejdsgiver i et låst felt, som klageren ikke har kunnet rette i. Retten henviste desuden til egne afgørelser i SKM2019.468.LSR og SKM2022.342.LSR, hvor det blev fundet betænkeligt at statuere grov uagtsomhed under lignende omstændigheder.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå grov uagtsomhed efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen var derfor ikke berettiget til at genoptage sagen ekstraordinært, og afgørelsen af 20. september 2023 blev anset for ugyldig og annulleret.