Afgørelse om afslag på helårsbeboelse i sommerhus

Odsherred Kommune traf den 9. januar 2023 afgørelse om, at klageren ikke havde en personlig ret til helårsbeboelse i et sommerhus på ejendommen [A1]. Afgørelsen var baseret på en vurdering efter Planlovens § 41.

Ejendommens status og kommunens afgørelse

Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde, som defineret i bygningsvedtægt for Dragsholm Kommune fra 1971, område F, jf. Planlovens § 34, stk. 3. Ifølge bygningsvedtægtens § 16, stk. 3, må bebyggelse i dette område kun anvendes til beboelse i perioden 1. april til 30. september samt kortvarige ferieophold uden for denne periode.

Kommunen afgjorde, at klagerens private invalidepension ikke opfyldte kriterierne for helårsbeboelse i sommerhus. Samtidig blev der givet en midlertidig dispensation til beboelse fra 1. november 2022 til 28. februar 2023.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at arbejdsmarkedspensionssystemet, som klagerens pensionsselskab er en del af, er integreret med lov om social pension efter førtidspensionsreformen. Klageren argumenterede for, at det ikke fremgår af lovgivningen, at kun modtagere af offentlig invalidepension er omfattet af retten til helårsbeboelse efter Planlovens § 41. Klageren henviste desuden til en udtalelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som angiveligt havde oplyst, at der ikke er tilladt forskelsbehandling af førtids- og invalidepensionister baseret på, om pensionen er offentlig eller fra en tværgående pensionskasse. Styrelsen skulle også have nævnt, at reglen om førtidspensionisters ret til helårsbeboelse sandsynligvis er historisk begrundet og indført før det nye arbejdsmarkedssystem med tværgående pensionskasser.

Klageren mente på denne baggrund, at der var tvivl om grundlaget for kommunens afslag på helårsbeboelse.

Planklagenævnet behandlede klagen over Odsherred Kommunes afgørelse om, hvorvidt klageren havde en personlig ret til helårsbeboelse i sommerhus efter Planlovens § 41. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 41, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af ret til helårsbeboelse

Planklagenævnet vurderede, at ejendommen ligger i et sommerhusområde, hvilket begrænser helårsbeboelse, jf. Planlovens § 40, stk. 1. En pensionist kan dog have en personlig ret til helårsbeboelse, hvis ejendommen har været ejet i mindst et år, jf. Planlovens § 41, stk. 1.

Definitionen af en pensionist i Planlovens § 41, stk. 2 omfatter specifikt:

• En person med ret til folkepension i henhold til lov om social pension.
• En førtidspensionist i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
• En efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring.
• En modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse.
• En person på 60 år og derover, der oppebærer pension.

Planklagenævnet fandt, at klagerens private invalidepension ikke opfyldte betingelserne i Planlovens § 41, stk. 2, nr. 2. Nævnet lagde vægt på bestemmelsens ordlyd, som specifikt henviser til førtidspensionister i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Nævnet henviste desuden til forarbejderne til Planlovens § 41, som angiver, at andre pensionister end de nævnte skal søge dispensation efter Planlovens § 40, stk. 2 for at anvende deres sommerbolig til helårsbeboelse.

Konklusion og afgørelse

På baggrund af ovenstående vurdering fandt Planklagenævnet, at klageren ikke havde en personlig ret til helårsbeboelse efter Planlovens § 41. Helårsbeboelse i sommerhuset kræver derfor dispensation efter Planlovens § 40, stk. 2.

Planklagenævnet behandlede ikke klagerens anbringende om, at situationen udgjorde et særligt tilfælde omfattet af Planlovens § 40, stk. 2, da dette ikke var omfattet af den kommunale afgørelse, der var klaget over. En eventuel ansøgning om dispensation efter Planlovens § 40, stk. 2 og en efterfølgende kommunal afgørelse herom vil kunne påklages særskilt.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odsherred Kommunes afgørelse af 9. januar 2023. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.