Landsskatteretten stadfæster nægtelse af fradrag for underleverandører og godkendelse af fradrag for lønudgifter

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver malerforretning, og dens fradrag for udgifter til underleverandører i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen nægtede virksomheden fradrag for disse udgifter, da de anså fakturaerne fra underleverandørerne for at være uden realitet. I stedet reklassificerede Skattestyrelsen de nægtede udgifter som udgifter til sort løn og godkendte et tilsvarende fradrag for løn i virksomheden.

Virksomheden, ejet og drevet af [person1], havde i den påklagede periode varierende antal ansatte, men ingen i 2020. Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til seks specifikke underleverandører, der samlet udgjorde 1.271.140 kr. ekskl. moms. Disse beløb blev i stedet anset for at være afholdt som løn, og et fradrag på 1.588.925 kr. (inkl. moms) blev godkendt som lønudgifter.

Forhold vedrørende underleverandørerne

Skattestyrelsen påpegede en række uregelmæssigheder ved underleverandørerne og de fremlagte fakturaer:

• [virksomhed2] ApS: Ikke registreret med ansatte i kontrolperioden, ingen reel drift konstateret af Skattestyrelsen. Fakturaen manglede specifikation af udført arbejde, timer og hvem der udførte arbejdet. Ingen samarbejdsaftale, timesedler eller korrespondance fremlagt.
• [virksomhed3] ApS: Ikke registreret med ansatte, opløst efter konkurs. Fakturaen manglede specifikation af udført arbejde, tidspunkt og hvem der udførte arbejdet. Ingen yderligere dokumentation fremlagt.
• [virksomhed8]: Opløst efter konkurs. Fakturaer var sparsomt specificeret med ”ihh. aftalen” og manglede information om tidspunkt og udførende person. Ingen yderligere dokumentation fremlagt.
• [virksomhed5]: Under konkurs. Fakturaer manglede information om udførende person og tidspunkt. Ingen yderligere dokumentation fremlagt, trods henvisning til aftale.
• [virksomhed6]: Ikke registreret som arbejdsgiver. Fakturaer manglede information om udførende person og tidspunkt, og sælgers CVR-nr. var påført med kuglepen på én faktura. Ingen yderligere dokumentation fremlagt.
• [virksomhed7] ApS: Ikke registreret med ansatte, under konkurs. Fakturaen manglede information om udførende person og tidspunkt. Ingen yderligere dokumentation fremlagt.

Skattestyrelsen argumenterede for, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58 (dagældende) og Momsbekendtgørelsen § 57 (nugældende), og at der ikke var løftet bevisbyrden for reelle leverancer. De henviste til retspraksis, herunder SKM2023.419.BR, der omhandler skærpet bevisbyrde ved usædvanlige omstændigheder og manglende dokumentation for leverancer fra underleverandører, der udstedte fiktive fakturaer.

Virksomheden påstod, at der skulle godkendes fradrag for udgifterne til underleverandørerne. Subsidiært anmodede de om et tilsvarende skønsmæssigt fradrag for lønudgifter for 1. halvår 2022, da denne periode var omfattet af Skattestyrelsens kontrol, men ikke af afgørelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet virksomheden fradrag for udgifter til underleverandører for indkomstårene 2020 og 2021, samt om Skattestyrelsen korrekt havde godkendt fradrag for yderligere lønudgifter.

Retsgrundlaget for fradrag er Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Beviskravet skærpes, når der foreligger usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2009.325.ØLR.

Landsskatteretten fandt, at fakturaerne fra underleverandørerne var mangelfulde, idet de ikke indeholdt tilstrækkelig information om mængden og arten af de leverede ydelser. Virksomheden havde ikke kunnet fremlægge et kontrolspor, interne kopier af timesedler, samarbejdskontrakter eller andre støttebilag, der kunne dokumentere realiteten af ydelserne, jf. SKM2020.484.BR.

Derudover blev det lagt vægt på, at:

• Størstedelen af underleverandørerne ikke var registreret med ansatte eller havde et meget begrænset antal ansatte.
• Flere af underleverandørerne var gået konkurs.
• Elektroniske pengeoverførsler alene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at leveringer har fundet sted.

Landsskatteretten henviste til SKM2023.419.BR og LSR 22-0068725, hvor lignende omstændigheder førte til nægtelse af fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag, samt reklassificering af udgifter til uregistreret arbejdskraft.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at de samlede overførsler til underleverandørerne skulle anses som udgifter til uregistrerede ansatte, og at virksomheden derfor var pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende virksomhedens subsidiære påstand om et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter for 1. halvår 2022, kunne Landsskatteretten ikke træffe afgørelse herom, da Skattestyrelsen ikke havde behandlet dette indkomstår i den påklagede afgørelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Landsskatteretten godkendte udgifter til løn på 943.031 kr. i indkomståret 2020 og 645.894 kr. i indkomståret 2021 og stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.