Salgsprovenu anset som skattepligtigt udbytte - manglende dokumentation for fradrag

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, hvis selskab, [virksomhed1] IVS, solgte en ejendom, hvorefter 349.500 kr. blev indsat på klagerens bankkonto med teksten "provenu pantebrev". Selskabet, der senere gik konkurs, havde ikke ført løbende bogføring, havde ingen egen bankkonto, og der forelå ikke regnskabsmateriale eller dokumentation for afholdte udgifter vedrørende ejendommen. En oplyst gæld til ledelsen var udokumenteret, og kurator vurderede, at de fremlagte bilag kun i begrænset omfang vedrørte selskabet og ejendommen, idet mange bilag var påført andre adresser og vedrørte diverse byggematerialer, værktøj, men også personlige genstande som yogamåtter og dyner.

Skattestyrelsen anså hele beløbet på 349.500 kr. for skattepligtigt udbytte for klageren i indkomståret 2021 i henhold til Ligningsloven § 16 A. Begrundelsen var den manglende dokumentation for selskabets drift, udgifter og den udokumenterede gæld til ledelsen. Skattestyrelsen fastholdt, at der ikke var grundlag for at reducere beskatningen, da der ikke var dokumenteret sammenhæng mellem bilagene og selskabet eller gælden til ledelsen.

Klageren påstod, at udbyttet skulle nedsættes til 13.125 kr. Klageren argumenterede for, at udlodningen skulle reduceres med ejendommens købspris på 175.000 kr. (hvoraf klagerens andel var 87.500 kr.) samt forbedringsudgifter på 498.650 kr., beregnet ud fra en generel værdistigning på parcelhuse i kommunen. Klageren erkendte fejl i tidligere regnskaber, men mente, at 2020-regnskabet havde rettet op på dette. Klagerens repræsentant fastholdt, at anskaffelsesprisen skulle fratrækkes afståelsessummen, og at klagerens skattepligtige udbytte som minimum burde nedsættes med 87.500 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om udlodningen på 349.500 kr. fra klagerens selskab til klageren var skattepligtig efter Ligningsloven § 16 A, eller om beskatningen skulle reduceres med købspris og forbedringsudgifter.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til, at alt, hvad der udloddes fra et selskab til aktionærer, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1. Det er uden betydning, om udlodningen hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver, og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu. Udbytte beskattes som hovedregel som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten bemærkede, at de fremlagte bilag fra diverse byggemarkeder og varehuse, som klageren påstod vedrørte forbedringer af ejendommen, ikke var påført købernavne eller adressen på den omhandlede ejendom. Tværtimod var nogle bilag påført andre adresser, og udgifterne omfattede også genstande, der ikke umiddelbart relaterede sig til ejendomsforbedring (f.eks. yogamåtte, dyner og puder).

Landsskatteretten fandt, at:

• Der ikke var dokumenteret en sammenhæng mellem udgiftsbilagene og den bogførte gæld til selskabets ledelse.
• Der ikke var godtgjort grundlag for, at beskatningen skulle ske af et lavere beløb end det udbetalte provenu.
• De vedlagte bilag vedrørende den generelle prisudvikling i kommunen ikke kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren var skattepligtig af hele det overførte provenu på 349.500 kr. i indkomståret 2021 efter Ligningsloven § 16 A.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.