Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig ansættelse af virksomheds overskud grundet manglende regnskabsmateriale

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der ikke selvangav resultat for indkomståret 2021. Skattestyrelsen anmodede gentagne gange om regnskabsmateriale, men da dette ikke blev fremsendt, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud til 855.807 kr. Skønnet blev baseret på indsætninger på klagerens bankkonti, suppleret med et skønnet kontantsalg på 10% af den samlede omsætning, og fradrag for driftsudgifter og lønninger.

Skattestyrelsen begrundede den skønsmæssige ansættelse med henvisning til Skattekontrolloven § 74, stk. 1, jf. Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 53, stk. 3, samt praksis fra Højesteret (SKM2008.905.HR) og Byretten (SKM2017.233.BR) vedrørende indsætninger på bankkonti. Skattestyrelsen medregnede momsfrie indtægter (løntilskud) og momspligtige indtægter fra bankkonti, samt et skønnet kontantsalg på 184.000 kr. eksklusive moms, baseret på en branchenormanalyse fra Danmarks Nationalbank. Driftsudgifter og lønudgifter blev skønnet ud fra bankkonti og indberetninger til Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af overskuddet og bestred Skattestyrelsens afgørelse. Repræsentanten anførte, at der var fremlagt saldobalance og fakturaer, som viste et nettoresultat på 191.568 kr. Det blev bestridt, at der var huller i fakturarækkefølgen, og at der skulle tillægges 10% i kontantsalg, da al afregning normalt skete via overførsel. Desuden blev det anført, at indsætninger fra [by1] Kommune på 54.018 kr. eksklusive moms vedrørte lønrefusion og ikke momspligtig omsætning. Repræsentanten henviste til, at de af Skattestyrelsen anvendte domme omhandlede lønmodtagere og kontante indsætninger, hvilket ikke var direkte relevant for en virksomhed med bankoverførsler som primær betalingsform.

Skattestyrelsens bemærkninger under klagesagen

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at ikke alt efterspurgt materiale var modtaget, og at den indsendte saldobalance ikke kunne efterprøves uden bilag og kontospecifikationer. Skattestyrelsen fastholdt også, at der fortsat var huller og dobbeltfakturering i fakturarækken, og at der var uforklarede indsætninger på bankkonti. Skønnet over kontantsalg blev fastholdt, da det var en malervirksomhed, hvor kontant afregning fra private var sandsynlig, og der ikke var afstemt regnskabsmateriale.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsoverskud for indkomståret 2021, og om der var grundlag for at ændre Skattestyrelsens skøn.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til følgende retsgrundlag:

• Statsskatteloven § 4 om skattepligt af al indkomst.
• Skattekontrolloven § 2, stk. 1 om skattepligtiges pligt til årligt at oplyse Skatteforvaltningen om indkomst.
• Skattekontrolloven § 6, stk. 1, nr. 1 om erhvervsdrivendes pligt til at indgive skattemæssigt årsregnskab.
• Skattekontrolloven § 53, stk. 1 om pligt til at indsende regnskabsmateriale efter anmodning.
• Skattekontrolloven § 74, jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 3, om skønsmæssig ansættelse af indkomst ved manglende efterkommelse af anmodning eller mangelfuldt regnskab.
• Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1 om krav til løbende bogføring, afstemning af beholdninger og dokumentation af registreringer med bilag.
• Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradragsret for udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten.
• Praksis fra Højesteret (SKM2008.905.HR) vedrørende bevisbyrden for indsætninger på bankkonti og Østre Landsret (SKM2013.613.ØLR) vedrørende skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Dette skyldtes, at klageren ikke havde indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale, og det fremlagte materiale, herunder salgsfakturaer og saldobalance, ikke opfyldte kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Der var blandt andet manglende løbende nummerering af fakturaer og manglende underliggende bilag til saldobalancen.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Overskud af virksomhed: Klageren havde ikke fremlagt kontospecifikationer med tilhørende indtægts- og udgiftsbilag, der kunne dokumentere virksomhedens resultat i henhold til den fremlagte saldobalance. Klageren havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne fra [by1] Kommune udgjorde skattefrie indtægter (lønrefusion). Skattestyrelsens skøn over driftsudgifter, baseret på kontoposteringer, blev anset for rimeligt, da klageren ikke havde godtgjort højere fradragsberettigede udgifter.
• Yderligere omsætning - kontantsalg: Skattestyrelsens skøn over kontantsalg på 239.484 kr. (svarende til 10% af den samlede omsætning) baseret på en branchenormanalyse fra Danmarks Nationalbank blev ikke tilsidesat. Retten bemærkede, at der ikke forelå fyldestgørende regnskabsmateriale, og at der var uoverensstemmelse mellem udstedte fakturaer og indsætninger på klagerens konto, hvilket understøttede behovet for et skøn.

Landsskatteretten fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn, og stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.