Landsskatteretten: Fradrag for underleverandørudgifter og driftsudgifter – manglende dokumentation og usædvanlige omstændigheder

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS, et selskab inden for kurer- og pakkekørsel, og Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019. Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet indkomsten med 5.222.021 kr. på grund af manglende regnskabsmateriale og nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og øvrige driftsudgifter. Efter en genoptagelsesanmodning og fremlæggelse af dele af materialet, godkendte Skattestyrelsen et fradrag på 956.059 kr. for visse driftsomkostninger, men fastholdt de øvrige ændringer, hvilket resulterede i en forhøjelse på 4.265.962 kr.

Skattestyrelsens forhøjelse var baseret på en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst, da selskabet ikke havde indsendt fyldestgørende regnskabsmateriale i henhold til Skattekontrolloven § 6, stk. 7. Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til en række underleverandører, herunder [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed14] ApS, [virksomhed11] og [virksomhed9]. Begrundelsen var, at der manglede underliggende bilag som samarbejdsaftaler og timesedler, og at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer (tekniske, økonomiske, menneskelige) til at levere de fakturerede ydelser. Flere af disse underleverandører var desuden under konkurs, havde ikke angivet korrekt moms, eller havde overført betalinger til udenlandske konti. Specifikt var ansatte i [virksomhed5] dømt for hvidvask.

Skattestyrelsen anså de ikke-godkendte underleverandørfakturaer fra [virksomhed4] og [virksomhed5] for at være fiktive og dække over udgifter til sort løn. Derfor forhøjede Skattestyrelsen selskabets lønudgifter med 2.103.370 kr., svarende til fakturaernes nettobeløb, og godkendte fradrag herfor i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udover underleverandørudgifterne nægtede Skattestyrelsen også fradrag for øvrige driftsudgifter på 384.587 kr., da selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for disse udgifter. Selskabet påstod, at Skattestyrelsens skøn var urealistisk og ikke tog højde for brancheforhold, og at selskabets overskud burde nedsættes til det oprindeligt oplyste beløb på 577.978 kr.

Landsskatteretten skulle vurdere, om Skattestyrelsens afgørelse var korrekt, herunder om bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter var løftet af selskabet, især i lyset af de usædvanlige omstændigheder omkring underleverandørerne. Landsskatteretten skulle også tage stilling til reklassificeringen af udgifter til løn og det deraf følgende fradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 ved at nægte fradrag for udgifter til fremmed arbejde og øvrige driftsudgifter, samt ved at godkende et yderligere fradrag for lønudgifter.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradragsret for udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det blev understreget, at bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter som udgangspunkt påhviler skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR. Beviskravet skærpes ved usædvanlige omstændigheder, jf. SKM2009.325.ØLR.

Der blev også henvist til Bogføringsloven § 9 om dokumentation af registreringer ved bilag, og Bogføringsloven § 5 om bilags definition. Endvidere blev Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 nævnt vedrørende begrundelse af afgørelser.

Underleverandørudgifter

Selskabet havde fremlagt fakturaer og kreditnotaer fra underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed14], [virksomhed11] og [virksomhed9]. Selvom denne type dokumentation normalt ville være tilstrækkelig, fandt Landsskatteretten, at de foreliggende usædvanlige omstændigheder betød, at dokumentationen ikke var tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden for fradragsret efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

De usædvanlige omstændigheder omfattede:

• Ansatte i [virksomhed5] (en af underleverandørerne) var dømt for hvidvask.
• Flere underleverandører var under konkurs eller opløst efter konkurs.
• Flere underleverandører havde ikke angivet korrekt moms.
• Fakturaerne angav ikke art eller mængde af de leverede ydelser.
• Pengeoverførsler til underleverandørerne blev videreført til udenlandske konti.
• Underleverandørerne havde ikke ansatte i perioden til at udføre de fakturerede ydelser.

Selskabet havde ikke fremlagt yderligere dokumentation som samarbejdskontrakter, korrespondance, timesedler eller erklæringer, der normalt forekommer ved sædvanligt samarbejde. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke forelå realiteter bag de fremlagte fakturaer, og henviste til praksis som SKM2017.210.BR, SKM2016.9.BR, SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandører på 3.303.397 kr.

Øvrige udgifter

Landsskatteretten fandt, at selskabet heller ikke havde løftet bevisbyrden for, at de øvrige driftsudgifter på 384.587 kr. var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Selskabet havde ikke fremlagt ekstern dokumentation eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag var opfyldt. Dette punkt af Skattestyrelsens afgørelse blev ligeledes stadfæstet.

Yderligere lønudgifter

I en sammenholdt sag (journal nr. [sag1]) havde Landsskatteretten skærpet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. I den sag var bruttobeløbene af fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5], svarende til 2.629.213 kr., anset for at være udgifter til uregistreret arbejdskraft. Som en konsekvens heraf opgjorde Landsskatteretten yderligere lønudgifter i selskabet for i alt 525.843 kr.

Landsskatteretten fastslog, at disse lønudgifter, efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, udgjorde almindelige driftsomkostninger, der var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der var indeholdt A-skat og AM-bidrag, var en fradragsberettiget udgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og godkendte et yderligere fradrag for lønudgifter på 525.843 kr.

Samlet set ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse ved at godkende et yderligere fradrag for lønudgifter, men stadfæstede afgørelsen vedrørende de nægtede fradrag for underleverandørudgifter og øvrige driftsudgifter.