Landsskatterettens Afgørelse om Udlejning, Fradrag og Ægtefællerabat – 2019
Dato
12. august 2024
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Udlejning til nærtstående, Markedsleje, Driftsudgifter, Dokumentationskrav, Befordringsfradrag, Fri telefon, Ejendomsværdiskat, Rentefradrag, Hjemvisning
Sagen omhandler en klager, der driver enkeltmandsvirksomhed og udlejer flere ejendomme, og som har klaget over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2019. Klagepunkterne dækker en bred vifte af skattemæssige spørgsmål, herunder opgørelse af udlejningsresultater for ejendomme udlejet til nærtstående, fradrag for diverse driftsudgifter, befordringsfradrag, fradrag for personalearrangement, fradrag for fællesudgifter, beskatning af fri telefon og fradrag for renteudgifter.
Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet klagerens udlejningsresultater for ejendommene udlejet til hans børn ([adresse1] og [adresse2]) baseret på et skøn over markedslejen, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Skattestyrelsen havde også nægtet fradrag for en række udgifter på grund af manglende dokumentation eller manglende erhvervsmæssig karakter, herunder driftsudgifter for en tom ejendom ([adresse3]), befordringsudgifter, diverse udgifter og et rygtræningskursus for ægtefællen. Derudover havde Skattestyrelsen forhøjet ejendomsværdiskatten for [adresse3] og nedsat fradraget for renteudgifter, mens ægtefællerabat for fri telefon var nægtet.
Klageren gjorde gældende, at udlejningsresultaterne var forkert opgjort, at han var berettiget til de fratrukne udgifter, og at der skulle godkendes ægtefællerabat på fri telefon. Han fremlagde supplerende dokumentation i forbindelse med klagesagen, herunder lejekontrakter, driftsopgørelser og fakturaer.
Landsskatterettens vurdering
Landsskatteretten fandt, at det nye materiale vedrørende udlejningen af ejendommene til nærtstående ([adresse1] og [adresse2]) var væsentligt og hjemviste derfor disse punkter til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, herunder den afledte ejendomsværdiskat. For ejendommen [adresse3] stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for driftsudgifter og opkrævning af ejendomsværdiskat, da klageren ikke havde godtgjort erhvervsmæssig drift eller ubebølighed.
Vedrørende fradrag for befordring, rygtræningskursus og diverse udgifter stadfæstede Landsskatteretten nægtelsen af fradrag for rygtræningskursus og diverse udgifter på grund af manglende dokumentation. Befordringsfradraget blev dog hjemvist til talmæssig opgørelse, da klageren havde sandsynliggjort erhvervsmæssig kørsel, selvom kørselsopgørelsen var mangelfuld. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradrag for klagerens andel af fællesudgifterne for ejendommene på [adresse4] og [adresse5], da disse var dokumenteret og fradragsberettigede driftsudgifter. Endvidere ændrede Landsskatteretten afgørelsen om fri telefon og godkendte ægtefællerabat. Fradraget for renteudgifter blev stadfæstet, da klageren ikke havde redegjort for differencen mellem de oplyste og indberettede beløb.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019:
Udlejningsresultat og ejendomsværdiskat for [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2]
Landsskatteretten hjemviste opgørelsen af udlejningsresultaterne for ejendommene på [adresse1] og [adresse2] til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Dette skyldtes, at klageren først havde fremlagt væsentligt nyt materiale (lejekontrakter, driftsresultater, fakturaer og kvitteringer) efter Skattestyrelsens oprindelige afgørelse. Det nye materiale var egnet til at bidrage til en anden opfattelse af sagen. Som en afledt ændring blev opgørelsen af ejendomsværdiskatten for disse ejendomme også hjemvist, jf. Skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1.
Fradrag for driftsudgifter og ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse3]
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter på 23.162 kr. vedrørende ejendommen [adresse3]. Klageren havde ikke godtgjort, at ejendommen var erhvervsmæssigt drevet i 2019, eller at udgifterne var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6. Ligeledes stadfæstedes Skattestyrelsens opkrævning af ejendomsværdiskat på 4.900 kr. for ejendommen, da klageren ikke havde dokumenteret, at ejendommen var ubebølig i indkomståret.
Fradrag for befordring, rygtræningskursus og diverse udgifter
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til personalearrangement (rygtræningskursus) på 7.480 kr. og diverse udgifter på 2.574 kr. Klageren havde ikke dokumenteret, at disse udgifter var fradragsberettigede. Vedrørende befordringsfradraget fandt Landsskatteretten, at klageren havde sandsynliggjort erhvervsmæssig kørsel, men da kørselsopgørelsen var mangelfuld, blev den talmæssige opgørelse af fradraget hjemvist til Skattestyrelsen for fornyet behandling.
Fradrag for fællesudgifter på ejendommene på [adresse5], [by3] og [adresse4], [by3]
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og godkendte fradrag for klagerens andel af fællesudgifterne på 6.603 kr. for [adresse4] og 9.666 kr. for [adresse5]. Klageren havde fremlagt betalingsoversigter, der dokumenterede overførsler til ejerforeningen, og udgifterne blev anset for fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Ægtefællerabat ved beskatning af fri telefon
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at klageren var berettiget til ægtefællerabat ved beskatning af fri telefon i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 12, nr. 4. Skattestyrelsen havde telefonisk tilkendegivet enighed heri.
Fradrag for renteudgifter
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for renteudgifter. Klageren havde ikke redegjort for differencen mellem de oplyste og de indberettede renteudgifter, og der var derfor ikke grundlag for at forhøje fradraget yderligere end det af Skattestyrelsen opgjorte beløb.
Lignende afgørelser