Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Esbjerg Kommunes dispensation til opfyldning af beskyttet sø grundet manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 9. december 2022. Afgørelsen gav dispensation til opfyldning af en beskyttet sø, der fungerede som regnvandsbassin, på en ejendom ved [vejnavn1]/[vejnavn2] i Esbjerg Kommune.

Baggrund for dispensationen

Projektet, der ligger til grund for dispensationen, omhandler et behov for at forlænge godsbanespor. Dette indebærer, at det eksisterende regnvandsbassin sløjfes og erstattes af et nyt. Esbjerg Kommune lagde vægt på de samfundsmæssige interesser ved projektet og vurderede, at det nye bassin ville kunne erstatte det fjernede habitat. Dispensationen blev givet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.

Klagen og klagers anbringender

En beboer, hvis ejendom ligger cirka 360 meter fra regnvandsbassinet, påklagede kommunens afgørelse den 6. januar 2023. Klager anførte primært, at dispensationen var i strid med habitatdirektivet, at projektet ville medføre forurening med flyveaske, og at der var øget risiko for oversvømmelse af klagers ejendom. Klager supplerede senere klagen med anbringender om retlig og væsentlig interesse i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til opfyldning af en beskyttet sø. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, som fastlægger, hvem der er klageberettiget. Denne bestemmelse omfatter:

• Adressaten for afgørelsen
• Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• Offentlige myndigheder
• En berørt nationalparkfond
• Lokale foreninger og organisationer med væsentlig interesse
• Landsdækkende foreninger og organisationer med hovedformål om naturbeskyttelse
• Landsdækkende foreninger og organisationer, der varetager væsentlige rekreative interesser

Ejere af nærliggende ejendomme og beboere i nærheden er ikke klageberettigede, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager ikke er omfattet af den kreds af klageberettigede, der er opregnet i Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Klagerens anbringender om risiko for oversvømmelse, jordforurening og habitatdirektivet kunne ikke ændre denne vurdering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.