Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer - ændring af beregningsgrundlag

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS's hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2019. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 425.436 kr., idet de anså betalinger til to underleverandører, [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, for at dække over løn til uregistrerede ansatte. Dette skete efter, at Skattestyrelsen havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms af fakturaer fra de to underleverandører, som de anså for fiktive.

[virksomhed1] ApS, der driver entreprenørvirksomhed, havde i 2019 en nettoomsætning på over 16 mio. kr. og afholdt lønudgifter på ca. 1,2 mio. kr. fordelt på 3 ansatte, herunder ejeren. Selskabet havde angivet moms for udgifter til de to underleverandører, der samlet udgjorde 726.600 kr. ekskl. moms og 181.650 kr. i moms for 4. kvartal 2019.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen anførte, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer var falske eller fiktive og bogført for at dække over udgifter til sorte lønninger. De henviste til, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var udført af fakturaudstederne. Skattestyrelsen mente, at betalingerne var sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS for at aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. De henviste til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende indeholdelsespligt og hæftelse, samt Opkrævningsloven § 5, stk. 2 for skønsmæssig ansættelse. A-skatten blev beregnet med 55 % af grundlaget, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 8, da modtagerne var ukendte. Skattestyrelsen fastholdt, at underleverandørerne ikke havde de nødvendige ressourcer til at udføre arbejdet, og at fakturaerne var fiktive, hvilket også medførte nægtelse af skattemæssigt fradrag efter Selskabsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets argumentation

Selskabets repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes. De argumenterede for, at selskabet havde overholdt dokumentationskravene for momsfradrag, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsen, og henviste til EU-Domstolens praksis (C-438/09 og C-368/15), der fastslår, at en afgiftspligtig ikke kan nægtes fradrag, blot fordi en underleverandør har tilsidesat sin momsforpligtelse. Selskabet fremhævede, at de havde kontrolleret underleverandørernes momsregistrering og ansættelsesforhold forud for samarbejdet. De anførte, at [virksomhed2] var en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejeren selv deltog i arbejdet, og derfor ikke var omfattet af A-skat og AM-bidrag. For [virksomhed3] ApS, der havde ansatte, mente selskabet, at det var [virksomhed3] ApS, der var arbejdsgiver og hæftede for skatterne. Selskabet afviste at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt og mente, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for fiktive fakturaer eller selskabets involvering i eventuel svindel. De henviste til, at de havde indgået entreprisekontrakter og modtaget specifikationer for udført arbejde, og at de ikke førte timeregnskab for underleverandørernes ansatte, da der var aftalt fast pris. Selskabet mente også, at Skattestyrelsen ikke havde opfyldt sin undersøgelsespligt over for underleverandørerne og deres ejere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2019, hvor fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] blev nægtet. Retten anså fakturaerne fra disse underleverandører for at være fiktive.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende forhold:

• Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
• De to underleverandører havde overført penge til udenlandske bankkonti, som ikke relaterede sig til driften.
• De to underleverandører havde ikke afholdt almindelige driftsomkostninger.
• De to underleverandører havde ikke udbetalt løn.
• De to underleverandører var opløst efter konkurs.

Retten fandt, at selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, da selskabets egne ansatte ikke alene kunne have genereret den rapporterede omsætning på 16.102.793 kr. i 2019. Dette var i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Der forelå ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Selskabet hæftede derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de to underleverandører i den påklagede periode.

Da der ikke var oplysninger om, at selskabet havde modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Landsskatteretten tiltrådte ikke Skattestyrelsens oprindelige opgørelse af beregningsgrundlaget, som var baseret på fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms). Retten fandt, at fakturabeløbene i sin helhed skulle udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb (inkl. moms), da det på fakturaerne anførte momsbeløb faldt uden for Momsloven § 37s anvendelsesområde, idet der ikke var tale om levering mod vederlag.

Landsskatteretten fastsatte herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i en forhøjelse af den samlede efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat fra 425.436 kr. til 532.235 kr.