Pizzeria-ejer beskattet af skønsmæssigt forhøjet overskud og udokumenteret familielån

Sagen omhandlede en pizzeria-ejer, hvis regnskab blev tilsidesat af Skattestyrelsen på grund af væsentlige mangler, herunder manglende afstemning af kasse og bank. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for 2019 og 2020. Forhøjelsen af virksomhedens overskud var baseret på en opgørelse af alle indsætninger på klagerens og hans brors bankkonti, et skønnet kontantsalg, værdi af privat vareforbrug og nægtelse af et udokumenteret fradrag på 40.000 kr. Derudover blev klagerens personlige indkomst forhøjet med indsætninger på i alt 110.000 kr., som klageren hævdede var et familielån, samt andre mindre overførsler.

Klageren bestred forhøjelserne og argumenterede for, at der ikke var kontantsalg, at visse indsætninger var private, at familien ikke forbrugte varer fra virksomheden, og at en indsætning på 110.000 kr. var et reelt lån. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for sine påstande. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud, da regnskabsgrundlaget var mangelfuldt, og da klageren ikke kunne fremlægge objektiv dokumentation for, at de skønnede indtægter og de private indsætninger var skattefrie.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da regnskabet ikke opfyldte lovens krav.

Tilsidesættelse af regnskab og skønsmæssig ansættelse

Retten lagde vægt på, at regnskabsmaterialet ikke levede op til kravene i Bogføringsloven § 7, stk. 3, idet:

• Kassebeholdningen ikke var løbende afstemt.
• Bogføringen ikke var afstemt med bankkontoudskrifter.

Disse mangler betød, at regnskabet ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, hvorfor en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 74 var berettiget. Klagerens argument om, at afvigelserne var procentvis små, kunne ikke ændre herpå.

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens overskud baseret på følgende punkter:

• Indsætninger: Alle indsætninger på klagerens og hans brors konti blev anset for skattepligtig omsætning. Klageren havde ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at visse MobilePay-indsætninger på 50.917 kr. var af privat karakter.
• Kontantsalg: Retten fandt det sandsynligt, at en pizzeria-virksomhed har kontantsalg. Da klageren ikke kunne modbevise dette, blev Skattestyrelsens skøn på 7 % af den samlede omsætning anset for rimeligt. Klagerens påstand om udelukkende online betaling var ikke dokumenteret.
• Forbrug af egne varer: Klageren blev beskattet af værdi af privat forbrug af varer fra virksomheden i henhold til Statsskatteloven § 4. Bevisbyrden for, at der ikke var sket privat udtag, påhvilede klageren, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Udokumenterede påstande om familiens kostvaner var ikke tilstrækkeligt.
• Nægtet fradrag: Et påstået varekøb på 40.000 kr. blev korrekt nægtet fradrag for i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da klageren ikke kunne fremlægge nogen form for dokumentation for udgiften.

Anden personlig indkomst

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst.

• Lån og overførsler: En indsætning på 110.000 kr. blev anset for skattepligtig personlig indkomst. Klageren havde ikke fremlagt et lånedokument eller anden objektiv dokumentation for, at der var tale om et reelt lån, selvom det var fra et familiemedlem. Ligeledes blev øvrige overførsler på 13.295 kr. (2019) og 26.795 kr. (2020) anset for skattepligtig indkomst i henhold til Personskatteloven § 3, da klageren ikke havde dokumenteret, at midlerne var skattefrie.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde på nogen af de påklagede punkter, og Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.