Nægtelse af momsfradrag for underleverandører - manglende dokumentation og fiktive fakturaer

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører i perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar med 172.136 kr. ved at nægte fradrag for købsmoms, idet fakturaerne fra underleverandørerne enten blev anset for fiktive eller mangelfulde. Selskabet, der driver vejgodstransport, havde anvendt underleverandører til pakketransport og pakkeudbringning, primært for [virksomhed6].

Skattestyrelsens afgørelse var baseret på, at tre af underleverandørerne ([virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5]) ikke havde de nødvendige tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og at de ikke havde indberettet moms eller haft ansatte. Disse fakturaer blev anset for at være uden realitet. For yderligere tre underleverandører ([virksomhed4], [virksomhed7] og [virksomhed8]) blev fradrag nægtet på grund af manglende dokumentation, idet fakturaerne ikke indeholdt tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, samt hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført det. En af disse underleverandører ([virksomhed4]) var desuden ikke moms- eller A-skat registreret på fakturadatoen.

Selskabet anførte, at det var berettiget til momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, da ydelserne var leveret til selskabets kunder, underleverandører var anvendt, fakturaer var modtaget, og betalinger var foretaget via bankoverførsler. Selskabet gjorde gældende, at det ikke var eller burde have været vidende om underleverandørernes manglende registrering af ansatte eller manglende momsindberetning. Selskabets indehaver oplyste, at han normalt tjekkede CVR-numre og konkursstatus, men ikke havde personlig kontakt med alle underleverandørerne, og at en kørselsleder stod for kontrakter på pladsen.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at fakturaerne var mangelfulde i henhold til Momsbekendtgørelse § 58, stk. 1, og at selskabet ikke havde fremlagt supplerende dokumentation som timesedler eller samarbejdskontrakter. Retten lagde vægt på, at flere underleverandører ikke havde haft ansatte eller drevet reel virksomhed. Det blev fastslået, at betaling via bankoverførsler alene ikke var tilstrækkelig dokumentation for levering af ydelser, og at der forelå usædvanlige omstændigheder, der skærpede bevisbyrden for selskabet. Selskabet havde således ikke dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 172.136 kr. for perioden 1. juli 2020 til 31. marts 2021. Nægtelsen vedrørte udgifter til underleverandører, hvoraf nogle fakturaer blev anset for fiktive, og andre for mangelfulde.

Retten lagde vægt på følgende:

• Fakturaerne fra underleverandørerne ([virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed4], [virksomhed7] og [virksomhed8]) indeholdt ikke en tilstrækkelig beskrivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser. De opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelse § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da der manglede oplysninger om arbejdsopgaver, sted, tidspunkt og hvem der udførte arbejdet.
• Underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5] var ikke registreret med ansatte på faktureringstidspunktet og havde ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger ikke drevet en reel virksomhed eller reageret på henvendelser.
• Selskabet havde ikke fremlagt supplerende dokumentation som timesedler, samarbejdskontrakter eller anden korrespondance mellem selskabet og underleverandørerne.
• Det forhold, at fakturaerne var betalt via elektroniske pengeoverførsler, udgjorde ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at levering af ydelser havde fundet sted.

Landsskatteretten fandt, at der samlet set forelå usædvanlige omstændigheder, der rejste væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt. Retten henviste til relevant retspraksis, herunder SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2021.395.BR, SKM2017.210.BR, SKM2018.539.LSR, SKM2018.613.LSR og SKM2017.40.BR, der understøtter, at bevisbyrden skærpes ved usædvanlige forhold og mangelfuld dokumentation.