Landsskatteretten Stadfæster Skønsmæssig Forhøjelse af Overskud af Virksomhed pga. Lavt Privatforbrug

Sagen omhandler Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en klagers overskud af enkeltmandsvirksomhed, en frisørsalon, for indkomstårene 2020 og 2021. Klageren havde oprindeligt oplyst et underskud på 19.329 kr. for 2020 og et overskud på 80.243 kr. for 2021. Skattestyrelsen forhøjede disse til henholdsvis 180.671 kr. og 190.243 kr.

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde indsendt det anmodede regnskabsmateriale, hvilket gjorde det umuligt at kontrollere regnskabsgrundlaget. Dette førte til, at regnskabet blev tilsidesat, og indkomsten blev fastsat skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 74, stk. 2. Skattestyrelsen konstaterede manglende dokumentation for regnskabsgrundlaget, herunder fra bilag til kontospecifikationer, og at daglige kasseafstemninger og kasseoptællinger ikke kunne kontrolleres, jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 1.

Ved gennemgang af klagerens bankkonto i [finans2], som blev vurderet erhvervsmæssigt anvendt, fandt Skattestyrelsen begrænsede og urealistiske MobilePay-transaktioner. Desuden var der en række indsætninger med posteringsteksten "lån" (87.600 kr. i 2020 og 63.600 kr. i 2021), som Skattestyrelsen anså for uregistreret omsætning, da låneforholdene ikke var dokumenteret. Et centralt element i Skattestyrelsens skøn var klagerens indirekte opgjorte privatforbrug, som var -75.377 kr. for 2020 og 34.537 kr. for 2021. Dette blev anset for negativt og urealistisk lavt, især sammenlignet med det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig voksen ifølge Danmarks Statistik, som var henholdsvis 196.053 kr. og 204.915 kr. for de samme år. Skattestyrelsen skønnede et passende privatforbrug til ca. 175.000 kr. årligt, baseret på klagerens privatforbrug i 2019.

Klagerens repræsentant anførte, at Skattestyrelsens afgørelse var baseret på egne beregninger, der ignorerede klagerens indsendte regnskaber og momsredegørelser. Hovedargumentet var, at frisørvirksomheden havde været tvangslukket i betydelige perioder i både 2020 og 2021 på grund af Covid-19-restriktioner, hvilket havde haft afgørende betydning for omsætning og indtjening. Repræsentanten fremlagde senere bogføring for 2020 og 2021 samt et revisorbrev, der dokumenterede lukkeperioderne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2020 og 2021 på baggrund af privatforbrugsberegninger samt størrelsen heraf.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af al indkomst og Skattekontrolloven § 2, stk. 1 om skatteyderens pligt til at oplyse sin indkomst. Desuden blev Skattekontrolloven § 55, stk. 1 nævnt vedrørende oplysningspligt om formue og privatforbrug. Retten fremhævede, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis oplysningerne ikke er fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 74, og at indkomsten kan forhøjes ved negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug. Kravene til den skønsmæssige ansættelse følger af Skattekontrolloven § 74, stk. 3, som bl.a. inddrager privatforbrug og formue. Endvidere blev Skattekontrolloven § 6, stk. 2, nr. 1 nævnt vedrørende krav til skattemæssigt årsregnskab, samt Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1 om afstemning af registreringer og bilagsdokumentation. Retten henviste også til Højesterets praksis vedrørende bevisbyrden for ikke-skattepligtige indtægter eller lån (SKM2008.905.HR, SKM2011.208.HR, SKM2009.37.HR).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt. Dette skyldtes, at klagerens beregnede privatforbrug for 2020 og 2021 var henholdsvis -75.377 kr. og 34.537 kr., hvilket blev anset for negativt og uantageligt lavt. Retten lagde vægt på, at omsætningen i det fremlagte regnskab ikke levnede plads til et passende privatforbrug.

• Privatforbrugsskøn: Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skøn på ca. 175.000 kr. for et passende årligt privatforbrug for 2020 og 2021. Dette skøn blev anset for forsigtigt og ikke urimeligt, især sammenholdt med klagerens privatforbrug i 2019 (178.341 kr.) og det gennemsnitlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik (196.053 kr. i 2020 og 204.915 kr. i 2021). Klageren havde ikke dokumenteret sit faktiske privatforbrug eller godtgjort, at det afveg fra skønnet.
• Manglende dokumentation for lån/skattefrie midler: Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at husstanden havde yderligere indtægter fra ikke-skattepligtige midler eller modtaget lån, der kunne dække privatforbruget. Posteringstekster om "lån" på bankkontoudtog var ikke tilstrækkelig dokumentation, da låneforhold skal bestyrkes af objektive kendsgerninger som lånedokumenter eller aftaler om forrentning og afvikling.
• Covid-19 nedlukninger: Klagerens argument om tvangsnedlukninger under Covid-19 kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var fremlagt dokumentation for modtaget kompensation eller yderligere lån udover det eksisterende lån hos [finans1].

På baggrund af ovenstående tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens udøvede skøn og stadfæstede afgørelsen.