Dom om overtrædelse af køre- og hviletidsregler; spørgsmål om jurisdiktionskompetence

Sagen omhandlede en ankesag mod et hollandsk selskab, Tiltalte B.V., for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne begået af en af selskabets chauffører. Sagen blev anket til Vestre Landsret efter en dom fra Retten i Herning.

Sagens Parter og Forløb

Anklagemyndigheden var modpart til Tiltalte B.V., et selskab fra Holland, repræsenteret af advokat Thomas Ryhl. Sagen var en ankesag afsagt af Vestre Landsrets 8. afdeling den 19. februar 2015, efter at Retten i Herning havde afsagt dom i første instans den 21. marts 2013.

Påstande

• Tiltalte B.V. påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
• Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, således at bøden forhøjedes til 248.500 kr.

Anklagemyndighedens Berigtigelser

Anklagemyndigheden berigtigede tiltalen for landsretten med følgende ændringer:

• Datoen for forholdet vedrørende den 19. januar 2010 blev ændret til "Den 19 02 10".
• I forholdet vedrørende den 23. februar 2010 blev der indsat "at være ansvarlig for, at Tiltalte" efter "...artikel 7, ved".
• I forholdet vedrørende den 9. marts 2010 blev der indsat "at være ansvarlig for, at Tiltalte" efter "...artikel 4, litra g, ved", og efter "...til 09 03 10 kl. 1648" blev der indsat "at være ansvarlig for, at Tiltalte".
• Forholdene fra den 23. februar 2010 til den 8. marts 2010, der var gengivet to gange i byretsdommen, skulle udgå.
• I forholdet vedrørende den 1. marts 2010 skulle det anføres, at tiltalte havde undladt at afbryde kørslen efter 4½ times kørsel.

Sagens Baggrund og Forklaringer

En medarbejder fra Tiltalte B.V. forklarede, at virksomheden i 2009-2010 skiftede fra analoge til digitale takografer, og alle chauffører blev undervist. Chaufføren, der var genstand for sagen, havde svært ved at betjene de nye takografer og inddele sin dag. Han modtog både mundtlige og skriftlige advarsler og blev opsagt den 27. januar 2010. Det blev forklaret, at chaufføren boede omkring Hamburg, 400 km fra arbejdsstedet i Holland, og derfor ikke kunne sættes til andet arbejde. Virksomheden havde aldrig tidligere fået bøder for kørsel i Danmark.

En politiassistent forklarede supplerende om takografens automatiske skift mellem "andet arbejde" og "kørsel" og bekræftede, at det var ham, der havde foretaget kontrollen.

Procedure og Argumenter

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at sagen var undergivet dansk straffemyndighed, da overtrædelserne var konstateret i Danmark og ikke pådømt i et andet land. Dette fulgte af Færdselsloven § 134, stk. 5 sammenholdt med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 19, stk. 2, som fastslår, at en transportvirksomhed er ansvarlig for overtrædelser begået af dens førere, selvom overtrædelsen er begået i en anden medlemsstat. Anklagemyndigheden beregnede en bøde på 248.500 kr. og anførte, at der ikke var grundlag for at fravige dette beløb.

Tiltalte B.V. bestred ikke de faktiske omstændigheder, men gjorde gældende, at det ville stride mod folkeretten og EU-retten at overlade jurisdiktionskompetencen til Danmark, da hverken overtrædelserne eller de tiltalte havde tilknytning til Danmark. De anførte, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 10, stk. 3, ikke udgjorde en tilstrækkelig klar hjemmel. Til støtte for formildelse henviste de til, at virksomheden havde gjort alt for at forhindre overtrædelser, og at byretten kun havde idømt en bøde på 100.000 kr.

Landsrettens Begrundelse for Jurisdiktion

Landsretten fastslog, at de begåede overtrædelser, selvom de fandt sted i udlandet af en udlænding, var konstateret og pådømt i Danmark. Der var ikke tidligere idømt sanktioner mod det tiltalte selskab for disse overtrædelser. Retten fandt, at der var tilstrækkelig hjemmel til at sanktionere overtrædelserne i Danmark i henhold til ordlyden af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 19, stk. 2, sammenholdt med Færdselsloven § 134, stk. 5. Dette gjaldt også i tilfælde, hvor strafansvaret pålægges det tiltalte selskab efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ansvarspådragelse

Landsretten fandt, at det tiltalte selskab kunne pålægges strafansvar for chaufførens tilregnelige overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. De omstændigheder, at chaufføren havde svært ved at betjene takografen, modtog mundtlige og skriftlige advarsler, og at hans ansættelse ikke ville blive forlænget, kunne ikke føre til, at selskabet fritoges for strafansvar i medfør af bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport § 14, jf. § 13, eller til en nedsættelse af den sædvanlige bøde. Landsretten tiltrådte derfor, at selskabet var fundet skyldigt.

Bødeberegning og -fastsættelse

Ved absolut kumulation udgjorde bøden 248.500 kr., jf. Færdselsloven § 118 a, stk. 5. Landsretten fandt ikke, at der forelå omstændigheder, herunder lang sagsbehandlingstid, der gav grundlag for at nedsætte bøden, da den ikke fandtes uproportional i forhold til de begåede overtrædelser.

Afgørelse

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at bøden forhøjedes til 248.500 kr.

Tiltalte B.V. blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.