Samværssag: Ophævelse af samvær mellem far og barn

Denne sag omhandler en tvist om samvær mellem en mor og en far vedrørende deres fælles barn, født i 2015. Sagen blev indbragt for Familieretten den 11. oktober 2021, efter at samværet mellem parterne tidligere var fastsat ved dom af 20. oktober 2020. Fogedretten havde desuden behandlet en anmodning om udlevering til samvær den 18. juni 2021.

Mor's påstand og argumenter

Mor har fremsat påstand om, at samværet mellem Far og Barn ophæves. Hendes argumenter bygger på, at barnet har udvist modstand mod samvær og har haft bekymrende udtalelser om faderens adfærd. Barnet har angiveligt oplevet ubehagelige situationer hos faderen, herunder at være blevet skubbet. Mor har også henvist til, at barnet har talt med en familiebehandlingskonsulent og en børnesagkyndig, som har bekræftet barnets mistrivsel i forbindelse med samvær. Mor oplever, at situationen påvirker hende og de to ældre søskende, som heller ikke har kontakt med faderen og har haft belastningsreaktioner. Hun ønsker ro i hjemmet og mener, at barnet trives bedre uden samvær med faderen.

Far's påstand og argumenter

Far har fremsat påstand om frifindelse og ønsker, at samværet fortsætter. Han fastholder, at samværet har fungeret fint, og at barnet trives hos ham. Han afviser alle anklager om uhensigtsmæssig adfærd og mener, at moren indoktrinerer barnet og er jaloux. Far påpeger, at han har brugt mange ressourcer på at opretholde samværet og ønsker stabilitet. Han har tidligere forsøgt at få en 7/7-ordning og mener, at moren skaber unødvendige konflikter, som slider på familien.

Oplysninger i sagen

Forløb og observationer

• Samværet har været afbrudt i cirka 10 måneder forud for sagens behandling.
• Barnet har udtrykt modstand mod samvær og har haft svært ved at sige farvel til faderen efter samvær.
• En børnesagkyndig psykolog har vurderet barnets situation og har anbefalet et midlertidigt stop for samværet.
• Faderen har tidligere nægtet at deltage i en børnesagkyndig undersøgelse, men medvirkede senere til en to-timers observation, hvor der blev konstateret grænseoverskridende adfærd.
• Kommunen og børnehaven har udtrykt bekymring for barnets trivsel i forbindelse med samvær.
• Barnet har efter ophør af samvær udvist forbedret trivsel, er blevet mere tryg, og deltager i legeaftaler.

Afgørelse

Retten har, efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder barnets egne udtalelser til den børnesagkyndige psykolog og dennes vurdering, fundet, at det vil være bedst for barnet, at der for nuværende ikke skal være samvær med faderen.

Samværet mellem Far og Barn ophæves for tiden.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.