Kæremål afvist - manglende tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til kære af byretsafgørelser

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en række kæremål fra "Mulig far 2" vedrørende afgørelser truffet af Retten i Glostrup i en sag om hans pligt til at afgive forklaring og eventuel forvaring.

Byrettens Afgørelser

• Den 17. januar 2018 pålagde Retten i Glostrup "Mulig far 2" at afgive forklaring om, hvor hans ægtefælle "Mor" og hans datter "Barn" opholdt sig.
• Den 19. januar 2018 fastslog Retten i Glostrup, at "Mulig far 2" ikke havde dokumenteret lovligt forfald for at undlade at afgive forklaring i retsmødet samme dato.
• Den 25. januar 2018 bestemte Retten i Glostrup, at "Mulig far 2" skulle tages i forvaring, indtil han indvilligede i at svare for retten.

Kæremål til Landsretten

"Mulig far 2" kærede alle tre kendelser til Østre Landsret. Kæremålet af 25. januar 2018 blev tillagt opsættende virkning, mens kæremålet af 19. januar 2018 ikke blev det af byretten.

Mulig far 2's Argumentation

Advokat Steen Henriksson anførte på vegne af "Mulig far 2":

• Fritagelse for forklaring: Det blev gjort gældende, at "Mulig far 2" var omfattet af Retsplejeloven § 171, stk. 1 og derfor ikke havde pligt til at afgive forklaring som vidne.
• Lovligt forfald: Det blev anført, at "Mulig far 2" ikke var i stand til at udtale sig i retsmødet den 19. januar 2018, da han var syg og sygemeldt fra sit arbejde på grund af en akut stresstilstand, som han havde fået tilbagefald til.
• Mod forvaring: Det blev gjort gældende, at "Mulig far 2" led af stress, og at han allerede havde forklaret, hvad han kunne huske. Det blev anset for uproportionalt at tage ham i forvaring, da han frygtede at afgive forkerte oplysninger på grund af sin stresstilstand.

Øvrige Parters Holdning

Der var ikke fremkommet bemærkninger fra "Mulig far 1", "Mor" og "Barn" vedrørende kæremålene for landsretten.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret behandlede kæremålene samlet.

Retten bemærkede, at kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten under hovedforhandlingen eller dens forberedelse ikke kan kæres, medmindre der foreligger en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. Retsplejeloven § 389 a, stk. 1 og Retsplejeloven § 389 a, stk. 2.

Da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste landsretten kæremålene.

Ingen af parterne skulle betale kæremålsomkostninger til andre parter.

Sagerne blev sluttet.