Vestre Landsrets Dom: Løntilgodehavende og Godtgørelse i Ansættelsessag

Sagen omhandler et ankespørgsmål vedrørende et løntilgodehavende og godtgørelse for manglende ansættelseskontrakt. Sagen blev oprindeligt behandlet af Retten i Hjørring, som afsagde dom den 24. oktober 2019. Vestre Landsret behandlede ankesagen og afsagde dom den 24. juni 2021.

Sagens Parter og Forløb

Sagen involverede Appellant, tidligere Sagsøger (repræsenteret af advokat Torben From) og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (repræsenteret af advokat Axel Stausgaard Pallesen). Oprindeligt anlagde Appellant sagen mod både Sagsøgte ApS og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Da Sagsøgte ApS gik konkurs og blev opløst, hævede Appellant sagen mod selskabet under hovedforhandlingen i landsretten.

Appellant, tidligere Sagsøger nedlagde påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle betale 196.166 kr. med procesrente, subsidiært et mindre beløb fastsat af landsretten, dog højere end byrettens beløb. Dette beløb svarede til 873 arbejdstimer á 242 kr. (211.366 kr.) med fradrag af et fakturabeløb på 15.100 kr. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte påstod frifindelse. I et separat kæremål nedlagde Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte påstand om at blive tilkendt sagsomkostninger som den vindende part.

Baggrund for Ansættelsesforholdet

Det var ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger arbejdede for Sagsøgte ApS fra den 1. juni 2018 til udgangen af september 2018. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte var direktør i Sagsøgte ApS i den relevante periode. En ansættelseskontrakt, underskrevet af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, var fremlagt med datering den 1. oktober 2018. Appellant, tidligere Sagsøger fremlagde timesedler for juni, juli og august 2018, og en faktura af 30. juni 2018 på 15.100 kr. for konsulentbistand fra Virksomhed IVS til Sagsøgte ApS var også fremlagt.

Parternes Forklaringer

Appellant, tidligere Sagsøger forklarede, at han ikke havde en bog til at registrere timer i september 2018, men arbejdede fra morgenstunden i august og september. Han boede tæt på restauranten og overnattede ofte der. Han forsøgte at få sin løn udbetalt fra juli til september, men Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte undskyldte med, at hans revisor var på ferie. Appellant modtog ikke acontoudbetalinger, men Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte betalte den første faktura på 15.100 kr. Appellant forklarede, at han ikke ville anerkende den fremlagte ansættelseskontrakt, da den ikke afspejlede en aftale om timeløn.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte forklarede, at han boede i huset ved restauranten og var til stede 24/7. Han gav løbende Appellant, tidligere Sagsøger penge, ofte dagligt, afhængigt af omsætningen, da selskabet havde likviditetsproblemer. Han mente at skylde Appellant, tidligere Sagsøger ca. 5.000 kr. Han forklarede, at Appellant, tidligere Sagsøger ønskede den anden faktura betalt sort, og at de fremlagte timesedler var fabrikeret af Appellant, tidligere Sagsøger selv. Han indrømmede dog at have ført regnskab over Appellants timer, men at de relevante sider var revet ud efter betaling.

Anbringender

Parterne gentog i det væsentlige deres anbringender fra byretten. Appellant, tidligere Sagsøger anførte yderligere, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte som arbejdsgiver var forpligtet til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af daglig arbejdstid, som det fremgår af præmis 60 i EU-Domstolens dom i sag C-55-18. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte anførte, at denne forpligtelse ikke var tilsidesat.

Landsrettens Begrundelse for Løn

Landsretten tiltrådte, at der var indgået en aftale om timebetaling mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Da der ikke var ført bevis for en specifik timesats, blev timelønnen fastsat skønsmæssigt. Dette skøn baseredes på arbejdets karakter, som Appellant, tidligere Sagsøger udførte, samt oplysninger om aflønning i Restaurantoverenskomsten. Landsretten lagde til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger var ufaglært og havde ansvaret for køkkenet.

Appellant, tidligere Sagsøger havde ved fremlæggelse af timesedler og sin forklaring løftet bevisbyrden for, at han i perioden havde arbejdet 873 timer. Efter fradrag af et fakturabeløb på 15.100 kr. fastsattes lønnen for perioden skønsmæssigt til 100.000 kr.

Godtgørelse for Manglende Ansættelseskontrakt

Landsretten fandt, at Appellant, tidligere Sagsøger som lønmodtager havde krav på en godtgørelse, da han ikke fik udleveret en ansættelseskontrakt i ansættelsesperioden. Godtgørelsen blev fastsat til 10.000 kr. på baggrund af de grunde, som byretten havde anført.

Samlet Afgørelse og Sagsomkostninger

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle betale 110.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes med procesrente fra den 20. november 2019.

Appellant, tidligere Sagsøger blev anset for den vindende part, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte blev pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter. Kæremålet blev herefter ikke behandlet.

Sagsomkostningerne for begge retter blev fastsat til 51.040 kr., som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a. Beløbet dækker:

Ved fastsættelsen af beløbet til advokat blev der taget hensyn til sagens omfang og forløb ud over sagens værdi.