Sygedagpengeforlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 4 og ret til fleksjob

NN modtog sygedagpenge, som kommunen forlængede i to omgange, senest efter Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 4. Efterfølgende stoppede kommunen sygedagpengene og afslog NNs ansøgning om fleksjob med den begrundelse, at alle revaliderings- og omplaceringsmuligheder ikke var udtømte. NN havde forinden deltaget i to virksomhedspraktikker, som viste, at hendes arbejdsevne var begrænset til 15-16 timer om ugen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse om fleksjob og tilkendte NN fleksjob med virkning fra 28. januar 2011. Nævnet forlængede samtidig sygedagpengene til denne dato. Kommunen klagede over nævnets afgørelse, idet de mente, at en forlængelse af sygedagpengeperioden efter Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 4 ikke automatisk medfører ret til fleksjob. Nævnet fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen, men præciserede, at afgørelsen var baseret på en konkret vurdering og ikke en automatisk ret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede nævnets afgørelse og fandt, at NN var berettiget til fleksjob med virkning fra 28. januar 2011.

Principiel afklaring af forlængelse af sygedagpenge

Udvalget fastslog, at den omstændighed, at en sygedagpengeperiode er forlænget efter Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 4, ikke i sig selv giver et retskrav på fleksjob eller førtidspension. Disse ydelser reguleres af anden lovgivning, og kræver, at alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet, jf. Aktivloven § 69, stk. 1 og Aktivloven § 70, stk. 2.

Udvalget vurderede dog, at udgangspunktet bør være, at en forlængelse efter Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 4 bør munde ud i enten et fleksjob eller en førtidspension. Dette skyldes, at reglen kun anvendes, hvis det er konstateret, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, hvilket typisk indebærer, at arbejdsevnen ikke kan øges til mere end omkring halvdelen.

Der kan dog være grundlag for at fravige dette udgangspunkt i følgende tilfælde:

• Hvis kommunens vurdering af forlængelsesgrundlaget var forkert.
• Hvis der sker afgørende nyt i forlængelsesperioden, f.eks. iværksættelse af ny behandling eller spontan bedring.
• Hvis det ikke er muligt at afklare borgerens ret til fleksjob eller førtidspension inden for forlængelsesperioden.