Præcisering af formodningsregel ved psykiske symptomer efter fysisk arbejdsskade

Denne principmeddelelse præciserer anvendelsen af Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2 ved fastsættelse af godtgørelse for varigt mén for psykiske symptomer, der opstår efter en anerkendt fysisk arbejdsskade. Den oplister også elementer til vurdering af, om varigt mén skyldes andre forhold end arbejdsskaden.

I den første sag klagede forsikringsselskabet over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Borgeren havde anerkendte lænderygsmerter og psykiske symptomer, herunder depressiv forstemning og kognitive vanskeligheder. Der var oplysninger om en forudbestående psykisk tilstand med depression og angst før arbejdsskaden.

Den anden sag omhandlede en borger, der i maj 2015 var udsat for en busulykke, der blev anerkendt som arbejdsskade. Borgeren udviklede senere psykiske symptomer, herunder PTSD, som advokaten anmodede om genoptagelse af sagen for. Forsikringsselskabet bestred årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og de psykiske symptomer, da diagnosen blev stillet flere år efter skaden.

I den tredje sag klagede borgeren over AES' afslag på godtgørelse for varigt mén. Borgeren havde et anerkendt brud på venstre storetå med konstante smerter og nedsat bevægelighed. Borgeren anførte, at den psykiske tilstand var mærket af smerterne. Der forelå dog oplysninger om forudbestående psykiske problemer og misbrugsproblemer fra 2012 og frem.

Den fjerde sag involverede en klage fra forsikringsselskabet over AES' afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Borgeren havde anerkendte lænderygsmerter og psykiske symptomer. Der var en forudbestående lænderygsygdom, som havde givet symptomer før arbejdsskaden. AES havde ikke tilstrækkeligt belyst de psykiske symptomer.

Ankestyrelsen har i disse sager præciseret principperne for fastsættelse af godtgørelse for varigt mén, især når psykiske symptomer opstår efter en fysisk arbejdsskade, og hvordan forudbestående lidelser skal håndteres i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2 og Arbejdsskadesikringsloven § 18.

Ankestyrelsens afgørelser

I den første sag fastslog Ankestyrelsen et samlet varigt mén på 25 procent for lænderyg og psykiske symptomer. Dog blev der foretaget et fradrag på 1/5 grundet borgerens forudbestående psykiske tilstand, hvilket resulterede i en godtgørelse på 20 procent. Dette understreger princippet om fradrag, når en del af ménet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold.

For den anden sag anerkendte Ankestyrelsen en årsagssammenhæng mellem den fysiske arbejdsskade (busulykken) og de senere udviklede psykiske symptomer (PTSD), selvom diagnosen blev stillet flere år efter ulykken. Borgeren fik tilkendt yderligere 13 procent i godtgørelse for varigt mén, hvilket bragte det samlede mén op på 18 procent. Sagen blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for indhentelse af en ny psykiatrisk speciallægeerklæring for yderligere kvantificering af symptomerne.

I den tredje sag ændrede Ankestyrelsen Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og tilkendte 5 procent i godtgørelse for varigt mén for storetåskaden. Dog blev der givet afslag på godtgørelse for de psykiske symptomer, da disse med overvejende sandsynlighed skyldtes borgerens forudbestående og private belastninger, og ikke arbejdsskaden.

For den fjerde sag nedsatte Ankestyrelsen méngraden for lænderyggen fra 8 til 5 procent, da en betydelig del (lidt mere end 1/2) af generne skyldtes en forudbestående lænderygsygdom. Sagen blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for yderligere belysning af de psykiske symptomer, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at vurdere årsagssammenhængen.

Disse afgørelser understreger vigtigheden af en grundig vurdering af årsagssammenhæng og omfanget af forudbestående lidelser ved fastsættelse af varigt mén, især når psykiske følger opstår efter en fysisk arbejdsskade.