Afslag på ekstra hjælpertimer til rejser til Guatemala og Indonesien - manglende dækning af ekstra omkostninger

En borger, der var bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA) med 10 timers hjælp i døgnet, søgte om ekstra hjælpertimer i forbindelse med to planlagte rejser til henholdsvis Indonesien (7 dage) og Guatemala (14 dage). Formålet med opholdet i Indonesien var frivilligt arbejde i et projekt om tilgængelighed og service for mennesker med handicap. Borgeren argumenterede for behovet for ekstra hjælpere og rådighedstimer på grund af de særligt dårlige vilkår for handicappede på de valgte destinationer. X Kommune afslog ansøgningen om ekstra hjælpertimer.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse, men med en anden begrundelse. Ankestyrelsen vurderede, at de valgte rejser ikke var ophold, hvor der kunne ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger efter udlandsbekendtgørelsen § 5.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at de ekstra omkostninger skyldtes de valgte destinationer, hvor der var særligt dårlige vilkår for handicappede. Dette betød, at de særligt påkrævede ekstra omkostninger var en direkte følge af den valgte ferieform, hvilket ikke berettiger til dækning.

Ankestyrelsen præciserede, at begrebet ”ferieophold” i udlandsbekendtgørelsens forstand skal forstås bredt og kan omfatte frivilligt arbejde, fritidsaktiviteter og lignende, så længe der ikke er tale om lønnet arbejde. Det afgørende er, at borgeren har mulighed for at holde en sædvanlig ferie i udlandet, men ikke nødvendigvis en bestemt form for ferie, hvis denne form medfører ekstraordinære omkostninger på grund af destinationens beskaffenhed. Der kan som udgangspunkt kun bevilliges ekstra omkostninger til én årlig rejse af 14 dages varighed.

Borgeren havde ret til at bevare den bevilgede hjælp efter Serviceloven § 96 under de midlertidige ophold i udlandet, men ikke til dækning af de ekstra omkostninger, der var en konsekvens af de valgte destinationers utilgængelighed.