Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til træterrasser i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune meddelte den 3. november 2022 landzonetilladelse til etablering af tre træterrasser til teltslagning på en ejendom i landzone. Ejendommen, der har et samlet areal på ca. 2,3 ha, er delvist udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 og er i sin helhed omfattet af skovbyggelinjen. Den berørte matrikel grænser delvist op til eng og ligger ca. 10 meter fra Natura 2000-område nr. 133, Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov.

De ansøgte træterrasser skulle anvendes til primitiv overnatning i telt i tilknytning til en eksisterende virksomhed på ejendommen. Terrasserne var planlagt til at være 5 x 5 meter store og højst 30 cm høje, med telte fastgjort til kroge. De skulle ikke anvendes til ophold eller glamping, og der ville blive etableret randbeplantning for at mindske ind- og udsyn. Terrasserne skulle placeres ca. 15-20 meter fra ejendommens nærmeste bebyggelse, som ligger på den anden side af vejen.

Kommunens afgørelse og vilkår

Kommunen gav landzonetilladelse med flere vilkår, herunder:

• Tilladelsen blev tidsbegrænset til tre år med mulighed for forlængelse, hvis en lokalplanproces var i gang.
• Telte måtte ikke opsættes permanent, men kun til primitiv overnatning i 12 nætter ad gangen.
• Kun overnatning og almindelig passage var tilladt på den berørte matrikel; øvrige aktiviteter relateret til virksomheden skulle henvises til andre godkendte arealer.
• Eksisterende randbeplantning skulle opretholdes.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at terrasserne kunne indpasses i den eksisterende virksomhed uden væsentlige visuelle eller fysiske gener for landskab, naboer og bygninger. Kommunen vurderede, at forholdet ikke udløste lokalplanpligt, da det ikke skabte nye aktiviteter eller medførte større påvirkning af området. Endvidere vurderede kommunen, at det ansøgte ikke ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper i Natura 2000-området.

Planklagenævnet behandlede klagen fra Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, over Gribskov Kommunes landzonetilladelse. Nævnet havde kompetence til at vurdere kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om landzonetilladelse (bagatelgrænse)

Planklagenævnet vurderede først, om etableringen af de tre træterrasser faldt under en bagatelgrænse, der ville fritage for krav om landzonetilladelse. Selvom vejledningen om landzoneadministration angiver, at primitive overnatningssteder med få telte lejlighedsvis kan etableres uden tilladelse, fandt nævnet, at det ansøgte ikke lå under bagatelgrænsen. Nævnet lagde vægt på terrassernes størrelse og konstruktion samt manglen på klare begrænsninger for hyppighed og varighed af anvendelsen. Forholdet krævede derfor landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse til træterrasser

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til etablering af de tre træterrasser til teltslagning. Nævnet begrundede dette med flere hensyn:

• Landskabelige hensyn: Terrasserne blev anset for forholdsvis store og placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse, som lå på den anden side af vejen. Dette ville medføre, at terrasserne ville fremstå som markante og fritliggende elementer i landskabet.
• Skovbyggelinjen og naturtyper: Området for den ansøgte placering lå inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, og tæt på beskyttede naturtyper. Selvom Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5 giver mulighed for undtagelse ved landzonetilladelse, skulle hensynet til skoven som landskabselement og levested stadig varetages.
• Præcedensvirkning: Nævnet lagde vægt på at undgå fremtidig, uønsket præcedens for lignende sager i det åbne land.

Nævnet fandt ikke anledning til at vurdere, hvorvidt det ansøgte ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område, eller om det udløste krav om lokalplanpligt.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes afgørelse af 3. november 2022 til et afslag. Dette betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.