Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 2019 og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud for 2017 og 2018. Landbrugsstyrelsen havde i 2016 meddelt et femårigt tilsagn, som senere blev nedsat til 0,93 ha.

Klager indsendte fællesskema 2019, men anmodede ikke om udbetaling af tilskud for tilsagnsarealet og markerede accept af underanmeldt tilsagn samt eventuelt krav om tilbagebetaling. Dette førte til Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. august 2020 om bortfald af tilsagnet og krav om tilbagebetaling. Den påklagede afgørelse af 14. november 2022 stadfæstede dette krav på 3.053,65 kr.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

• Tilbagebetalingskravet var forældet.
• Landbrugsstyrelsen havde ydet rådgivning ved udfyldelse af fællesskemaet og var derfor ansvarlig for eventuelle fejl.
• Arealerne havde i alle år opfyldt de godkendte vilkår.

Klager fastholdt, at der blot manglede et kryds i ansøgningsskemaet, og at fejlen alene påhvilede sagsbehandleren, der gav den konkrete vejledning. Klager henviste også til helbredsmæssige forhold og anførte, at arealerne udelukkende var anvendt som naturgrund uden drift eller dyrkning.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen afviste klagerens anbringender.

• Styrelsen anførte, at kravet ikke var forældet, da uregelmæssigheden (manglende anmodning i fællesskema 2019) afbrød forældelsesfristen, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1.
• Styrelsen fastholdt, at den alene havde ydet vejledning efter Forvaltningslovens § 7, stk. 1 og ikke rådgivning. Det var tilsagnshavers ansvar at kende til regler og procedurer for en erhvervsrettet støtteordning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 14. november 2022 om bortfald af tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer i 2019 og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud.

Bortfald af tilsagn

Nævnet fandt, at klagers tilsagn om tilskud skulle bortfalde i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 1, nr. 4. Dette skyldtes, at klager som registreret tilsagnshaver ikke havde anmodet om udbetaling af tilskud for tilsagnsarealet for udbetalingsåret 2019 i fællesskemaet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at klager i fællesskema 2019 havde markeret accept af underanmeldt tilsagn og eventuelt krav om tilbagebetaling. Undtagelsen i Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 5 blev forstået som gældende for tilfælde, hvor anmodningen var indsendt for sent, ikke hvor den helt manglede.

Tilbagebetaling af tilskud

Nævnet fastslog, at klager skulle tilbagebetale tidligere udbetalte tilskud for 2017 og 2018, svarende til 3.053,65 kr., i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 3. Dette var en direkte konsekvens af bortfaldet af tilsagnet. Det forhold, at arealet ifølge klager havde opfyldt vilkårene i alle årene, kunne ikke føre til et andet resultat, da tilsagnet bortfaldt alene på grund af den manglende anmodning om udbetaling i 2019.

Forældelse af tilbagebetalingskravet

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kravet ikke var forældet. Klagerens manglende indsendelse af betalingsanmodningen for 2019 udgjorde den uregelmæssighed, der skadede EU's budget, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 1, stk. 2. Forældelsesfristen på fire år startede den 21. maj 2019, da Landbrugsstyrelsen kunne konstatere uregelmæssigheden, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, og Bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer § 7, stk. 1. Fristen blev rettidigt afbrudt den 27. august 2020, da klager modtog styrelsens meddelelse om tilsagnsbortfald og tilbagebetaling, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, tredje afsnit. Perioden fra afbrydelsen til afgørelsen af 14. november 2022 oversteg ikke fire år.

Landbrugsstyrelsens vejledningspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Landbrugsstyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Der var ikke fundet bevis for, at klager havde modtaget urigtig eller mangelfuld vejledning, eller at styrelsen uden klagers vidende skulle have markeret for accept af tilbagebetaling. Nævnet bemærkede, at vejledningspligten ikke indebærer en egentlig rådgivningsforpligtelse, og at ordningen er en erhvervsrettet støtteordning. I den forbindelse henviste nævnet til EU-domstolens afgørelse i sag C-684/13, der fastslår, at landbrugere som erhvervsdrivende forventes at udvise særlig agtpågivenhed og kende betingelserne for støtte.