Stadfæstelse af krav om tilbagebetaling af tilskud til fiskefartøj

En tilsagnshaver ansøgte den 1. februar 2017 om tilskud til investering i en ekstra trawltromle og selektive trawl til fiskefartøjet [F1] under ordningen for investeringer på fiskerfartøjer EHFF 2017. Fiskeristyrelsen meddelte den 31. maj 2017 tilsagn om tilskud på 84.760 kr., svarende til 40 % af de tilskudsberettigede udgifter. Tilsagnet var betinget af, at investeringen blev beholdt i mindst 3 år efter modtagelse af slutudbetalingen. Slutudbetalingen på 84.760 kr. blev foretaget den 12. juli 2017.

Den 1. marts 2018 solgte tilsagnshaveren fartøjet [F1]. Fiskeristyrelsen traf den 23. februar 2022 afgørelse om delvis tilbagebetaling af tilskuddet på 66.801,72 kr., da betingelsen om opretholdelse af projektet i mindst 3 år ikke var overholdt. Styrelsen henviste til forordning (EU) nr. 1303/2013 art. 71, stk. 1, og tilsagnets betingelser.

Klager påklagede afgørelsen den 14. marts 2022 med følgende hovedargumenter:

Klagerens argumenter

• Manglende overholdelse af betingelserne var en mindre væsentlig, formel mangel, der ikke påvirkede anvendelsen af tilskuddet.
• Lovgivningen og Fiskeristyrelsens vejledning var uklar.
• Fiskeristyrelsens øvrige vejledning om forståelse af reglerne havde været mangelfuld.

Klager anførte, at tilsagnet kunne have været overdraget til køberen af fartøjet, og at den manglende ansøgning herom skyldtes en misforståelse af reglerne. Klager indsendte en ansøgning om overdragelse af tilsagnet til køberen dateret 18. februar 2022.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen fastholdt, at hjemlen for opretholdelsesbetingelsen findes i forordning (EU) nr. 1303/2013 art. 71, stk. 1, og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur, til investeringer vedrørende fiskefartøjer og tilskud til forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder § 18, stk. 1, nr. 5. Styrelsen mente, at klager var tilstrækkeligt vejledt via tilsagnet og vejledning nr. 9044 af 27. januar 2017, og at klager ikke havde henvendt sig med yderligere spørgsmål. Styrelsen kunne ikke godkende ansøgninger om overdragelse med tilbagevirkende kraft og fandt ikke grundlag for at sætte afgørelsen i bero.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter forordning (EU) nr. 1303/2013 art. 71, stk. 1, jf. Lov om Hav- og Fiskerifonden § 11 a, stk. 1. Nævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 23. februar 2022 om delvis tilbagebetaling af tilskud.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til Fiskeristyrelsens opfyldelse af vejledningspligten og projektets tilskudsberettigelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Klagerens anmodning om overdragelse af tilsagnet blev ikke behandlet, da den ikke var en del af den påklagede afgørelse.

Vejledningspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Fiskeristyrelsen havde tilsidesat vejledningspligten, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 1. Det blev lagt til grund, at klager ikke havde kontaktet Fiskeristyrelsen direkte for vejledning, og der forelå ingen oplysninger om et konkret informationsbehov, som styrelsen burde have imødekommet på eget initiativ. Nævnet bemærkede, at Fiskeristyrelsen overordnet set opfylder vejledningspligten ved at offentliggøre korrekt og udførlig vejledning. Desuden blev det fremhævet, at der var tale om en erhvervsrettet støtteordning, hvilket skærper klagerens ansvar for at gøre sig bekendt med regler og betingelser, især da klager var repræsenteret af en konsulent.

Projektets tilskudsberettigelse

Nævnet vurderede, at projektet vedrørende fiskefartøjet [F1] var ophørt ved klagerens salg af fartøjet den 1. marts 2018. Da slutudbetalingen skete den 12. juli 2017, ophørte projektet inden for den krævede 3-årige opretholdelsesperiode, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013 art. 71, stk. 1, litra a, jf. tredje afsnit. Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Fiskeristyrelsens beregning af tilbagebetalingsbeløbet, som var proportional med den periode, hvor kravene ikke var opfyldt, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013 art. 71, stk. 1, andet afsnit.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.