Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til maskinhal i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune afslog den 3. november 2022 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på en ejendom i Slagelse. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som skulle vurdere, om forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, samt om der kunne gives landzonetilladelse til formålet.

Ejendommen og det ansøgte byggeri

Den berørte ejendom, matr.nr. [M1], beliggende på [A1], 4200 Slagelse, er en landbrugsejendom på ca. 6,2 ha i landzone. Ejendommen er desuden udpeget som naturbeskyttelsesområde og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Slagelse Kommune. Dele af ejendommens arealer er mose, beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

På ejendommen findes et stuehus på 366 m2 samt flere udhuse, garager, en lade og et værksted, der samlet udgør et betydeligt bygningsareal. Der er registreret tre virksomheder på ejendommen, som anvender de eksisterende bygninger.

Ansøgningen omhandlede opførelse af en maskinhal på 375 m2 (15 x 25 meter) med en facadehøjde på 4 meter og en kiphøjde på 7 meter. Maskinhallen skulle anvendes til opbevaring af traktorer og redskaber til pasning af ejendommens vildtplejearealer og majsdyrkning samt til opbevaring af klagerens arbejdsmaskiner.

Kommunens afslag

Slagelse Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at den ansøgte maskinhal ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Kommunen vurderede, at bygningen primært var en garage/udhus, og at de eksisterende 370 m2 garagebygninger på ejendommen var tilstrækkelige til opbevaringsbehovet. Kommunen fandt desuden, at udlejning af eksisterende bygninger til andre virksomheder ikke kunne begrunde yderligere byggeri, og at hensynet til at beskytte de landskabelige og naturmæssige værdier i området vejede tungere end benyttelseshensynet.

Klagen

Klageren anførte, at de eksisterende bygninger ikke var egnede til opbevaring af de store maskiner og redskaber, der anvendes i driften af ejendommens jord. Det blev fremhævet, at maskinhallen ville blive placeret væk fra mosen og bag en bakke for at minimere den visuelle påvirkning af landskabet.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse af 3. november 2022 om afslag på landzonetilladelse til en maskinhal på ejendommen [A1], 4200 Slagelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmålet om, hvorvidt maskinhallen er omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af undtagelse fra landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte maskinhal ikke kunne betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende landbrugsejendoms drift. Nævnet lagde vægt på, at maskinhallen også skulle anvendes til opbevaring af maskiner og redskaber til brug for klagerens virksomhed på ejendommen, og dermed ikke udelukkende som et led i ejendommens drift som landbrugsejendom. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at det ansøgte krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slagelse Kommunes vurdering om, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte maskinhus. Nævnet lagde særlig vægt på, at en tilladelse til det ansøgte ville være afgørende i strid med landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål. Dette skyldtes især størrelsen af det ansøgte maskinhus på 375 m2, at det ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt, og at der i forvejen fandtes et større antal udhuse/garager på ejendommen. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse til opførelse af maskinhuset. At ejendommens eksisterende bygninger ikke var egnede til opbevaring af de oplyste maskintyper, eller at disse bygninger var udlejet til erhvervsvirksomheder, kunne ikke i sig selv medføre en tilladelse til yderligere byggeri, som ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt. Endvidere lagde nævnet vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.