Ophævelse af etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark grundet mangelfulde undersøgelser af fugle og flagermus

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Energistyrelsens tilladelse til etablering af Aflandshage Vindmøllepark i Øresund. Projektet, udviklet af HOFOR Vind A/S, omfatter opstilling af op til 46 vindmøller med en maksimal højde på 220 meter og en samlet effekt på op til 300 MW. Vindmølleparken er planlagt ca. 8 km fra Stevns og 10 km syd for Amager, tæt på flere danske og svenske Natura 2000-områder, der er vigtige for fuglelivet.

Energistyrelsen meddelte etableringstilladelse den 11. november 2022 på baggrund af en miljøkonsekvensrapport. Rapporten vurderede projektets påvirkning på miljøet, herunder fugle og flagermus.

Vurdering af fugle

Miljøkonsekvensrapporten konkluderede, at projektet ikke ville have væsentlige skadelige virkninger på fugle. Vurderingen var baseret på feltundersøgelser (visuelle observationer og radar) af træk- og rastefugle i forårs- og efterårssæsonen 2019-2020. Rapporten analyserede kollisionsrisiko, fortrængning og barriereeffekter for arter som bramgås, edderfugl, skarv og trane. Kollisionsrisikoen blev beregnet ved hjælp af Band-modellen, og bestandenes sårbarhed blev vurderet med PBR-modellen (Potential Biological Removal).

Vurdering af flagermus

Vurderingen af påvirkningen på flagermus blev foretaget udelukkende på baggrund af et litteraturstudie af eksisterende viden. Der blev ikke udført feltundersøgelser i projektområdet. Rapporten anerkendte, at flere flagermusarter, herunder trold-, dværg- og brunflagermus, trækker over Øresund, men konkluderede, at påvirkningen ville være lille til moderat og ikke skadelig for bestandene, da kun få individer forventedes at passere projektområdet.

Klagen

Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med hovedargumenter om, at miljøundersøgelserne var utilstrækkelige. Klager anførte, at:

• Vurderingen af flagermus var mangelfuld, da den var baseret på et litteraturstudie og ikke konkrete undersøgelser i området, på trods af at Øresund er en kendt trækrute for flere beskyttede arter.
• Fugleundersøgelserne var mangelfulde med hensyn til observationsperiode, anvendt udstyr og vurdering af kumulative effekter, især for traner. Klager støttede i denne del en separat klage fra Dansk Ornitologisk Forening.

Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse af 11. november 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt afgørende mangler i miljøvurderingen for både fugle og flagermus.

Utilstrækkelig vurdering af fugle

Energiklagenævnet fandt, at grundlaget for at vurdere kollisionsrisikoen for fugle var utilstrækkeligt. Konkret var der to hovedproblemer:

• Undvigerespons: Miljøkonsekvensrapporten anvendte en generel undvigerespons på 99 % for alle fuglearter uden tilstrækkelig videnskabelig begrundelse. Da forskellige arter reagerer forskelligt på vindmøller, er en standardiseret procentsats ikke fagligt velfunderet. Dette skaber usikkerhed om det reelle antal kollisioner og er i strid med forsigtighedsprincippet i Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
• PBR-beregninger: Beregningsmodellen PBR (Potential Biological Removal), der vurderer en bestands sårbarhed, var baseret på forkerte bestandsstørrelser. For de fleste arter blev der anvendt den samlede europæiske eller dansk/svenske bestand i stedet for den specifikke "berørte bestand", der trækker gennem området. Dette kan føre til en undervurdering af projektets reelle påvirkning på de relevante fuglepopulationer.

Nævnet påpegede desuden flere uoverensstemmelser og mulige fejl i datagrundlaget i rapporten, som Energistyrelsen skal afklare ved den fornyede behandling.

Mangelfuld vurdering af flagermus

Energiklagenævnet fastslog, at vurderingen af projektets påvirkning på flagermus var mangelfuld. Alle flagermusarter er strengt beskyttet som bilag IV-arter under Habitatdirektivet. Vurderingen var alene baseret på et litteraturstudie, selvom det er kendt, at Øresund udgør en vigtig trækrute for flere flagermusarter.

Da der er en høj sandsynlighed for, at beskyttede flagermusarter færdes i projektområdet, er et litteraturstudie ikke tilstrækkeligt til at oplyse sagen. Ifølge Bekendtgørelse om konsekvensvurdering § 5, stk. 1, skal myndigheden sikre, at projektet ikke skader eller forstyrrer disse arter. Dette kræver konkrete undersøgelser i området for at vurdere omfanget af trækaktivitet og dermed risikoen for kollisioner.

På grund af disse væsentlige mangler i beslutningsgrundlaget ophævede nævnet tilladelsen.