Afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af tagterrasse i Espergærde

Helsingør Kommune afslog den 3. november 2022 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 3.55 til opførelse af en tagterrasse på ejendommen [A1], 3060 Espergærde. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 3.55, Lokalplan for bevaring og udvikling af Espergærde, øst for Kystbanen, delområde 3. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 30. maj 2022. Lokalplanens § 9.2 fastsætter, at primær bebyggelse i delområde 3 må opføres i op til 2 etager.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at den ønskede at fastholde lokalplanområdets miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter. Kommunen vurderede, at den ansøgte tagterrasse på ca. 49 m2 oven på ejendommens 2. sal ville svare til en 3. etage. Kommunen ønskede ikke, at området blev fortættet med ekstra etager i 3. plan, heller ikke i form af ekstra tagetager. Desuden anførte kommunen, at en fravigelse af lokalplanens § 9.2 kunne føre til, at lignende ansøgninger også måtte imødekommes.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet, som behandlede to hovedspørgsmål:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 9.2.
• Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Helsingør Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Planloven definerer ikke begrebet "etage", og i planretlig praksis lægges der vægt på bygningens fremtræden for naboer og forbipasserende.

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte tagterrasse på ca. 49 m2, placeret ovenpå det eksisterende enfamiliehus, ville få bygningen til at fremstå som en bygning med mere end to etager. Nævnet lagde vægt på tagterrassens store areal og det 1,2 m høje rækværk, som får den til at fremstå som en selvstændig etage. På den baggrund fandt nævnet, at forholdet er i strid med lokalplanens § 9.2 og derfor kræver dispensation, jf. Planlovens § 19. Kommunens afslag på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men den skal være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, hvilket indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat, medmindre der er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for forskel. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset lokalplanens bestemmelser.

• Naboejendommen [A2]: Klageren henviste til, at kommunen havde dispenseret til et byggeri i mere end 2 etager på naboejendommen [A2]. Kommunen oplyste, at den ikke havde givet dispensation fra § 9.2, da den vurderede, at byggeriet overholdt bestemmelsen om etageantal. Planklagenævnet fandt derfor, at sagerne ikke var sammenlignelige.

• Naboejendommen [A3]: Klageren henviste til en byggetilladelse til en tagterrasse i 3 etager på naboejendommen [A3], opført før lokalplanens vedtagelse, som klageren mente krævede dispensation fra kommuneplanen. Kommunen oplyste, at byggeriet var opført i 2009, altså før lokalplanens vedtagelse i 2022. Planklagenævnet fandt, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling, da kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer, i modsætning til lokalplaner.

• Området [A4]: Klageren henviste til, at en del huse i området [A4] havde etableret tagterrasser på 3. etage. Planklagenævnet bemærkede, at [A4] er omfattet af en anden lokalplan, og sagerne var derfor ikke sammenlignelige.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.