Kompensation for ekstraordinære omkostninger ved mink-aflivning

En minkvirksomhed klagede over Fødevarestyrelsens afslag på kompensation for ekstraordinære udgifter til indfangning af mink i forbindelse med den tvungne aflivning som følge af COVID-19. Klageren argumenterede for, at arbejdet med pelsning og aflivning normalt ville strække sig over en længere periode og ikke ville omfatte avlsdyr, hvorfor ekstra bemanding var nødvendig og udgjorde en ekstraordinær omkostning. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. august 2022.

Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse

Fødevarestyrelsen havde den 10. august 2022 truffet afgørelse om udbetaling af 73.477,67 kr. i kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger. Denne kompensation blev udbetalt i henhold til Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1-2.

Fødevarestyrelsen godkendte kompensation for en række udgifter, herunder:

• Leje og transport af frysecontainer
• Rengøring af trailer
• Køb af diesel og udstyr til optøning af mink
• Elforbrug og el-montering af frysecontainer
• Ekstra hjælp til aflivning, bæring af minkkroppe og klargøring til indfrysning

Fødevarestyrelsen afslog dog kompensation for hjælp til indfangning af mink til aflivning. Styrelsen begrundede afslaget med, at denne udgift ville have været afholdt i en normal sæson og derfor ikke var en ekstraordinær, rimelig omkostning med direkte tilknytning til aflivningen som følge af COVID-19. Styrelsen henviste desuden til, at pelsning af avlsdyr betragtes som en almindelig produktionsomkostning, der dækkes af salg på auktion og driftstabserstatning for avlsdyr. Fødevarestyrelsen henviste i den forbindelse til Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Lovgrundlag for kompensation

Reglerne for kompensation er fastsat i medfør af Lov om hold af dyr § 66, stk. 5 og Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 10 a, stk. 3. Det følger af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 1, stk. 1, at hold af mink ikke var tilladt til og med den 31. december 2022, og af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 2, stk. 1, at mink i strid hermed skulle aflives. Endvidere følger det af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 1, at ministeren fastsætter regler om erstatning og kompensation, og af Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om statens afholdelse af omkostninger i forbindelse med aflivning. Specifikt fremgår det af Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1, at Fødevarestyrelsen kan tildele kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger og tab med direkte tilknytning til aflivningen som følge af COVID-19.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. august 2022 om kompensation for ekstraordinære, rimelige omkostninger afholdt i forbindelse med aflivning af mink. Nævnet fandt, at klageren ikke var berettiget til kompensation for udgiften til indfangning af mink.

Nævnets vurdering af indfangningsomkostninger

Nævnet lagde vægt på ordlyden af Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 5, stk. 1, som kræver, at udgiften har en direkte tilknytning til aflivningen som følge af COVID-19. Nævnet vurderede, at indfangning af mink er en del af den sædvanlige aflivningsproces og derfor ikke en ekstraordinær omkostning, der skyldes COVID-19.

Det forhold, at pelsningen foregik hurtigere end normalt og omfattede avlsdyr, samt at der blev indsat ekstra bemanding, ændrede ikke nævnets vurdering. Nævnet bemærkede, at der ikke var krav om hurtig pelsning eller aflivning, og at hurtig aflivning kunne kompenseres via en tempobonus, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

Nævnets prøvelse og endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om kompensation for indfangning af mink i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.