Afslag på klage vedrørende Landbrugsstyrelsens afgørelse om støtte til ung landbruger

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 21. januar 2022, som afviste en ansøgning om støtte til unge landbrugere for 2021. Afslaget blev begrundet med, at den unge landbruger ikke havde faktisk og langsigtet kontrol over ansøgervirksomheden, specifikt vedrørende beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko. Landbrugsstyrelsen henviste til, at den unge landbruger skulle råde over mindst 50 % af stemmerne eller have en bestemmelse om enighed i selskabskontrakten, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret ved en konsulent, anførte, at den unge landbruger opfyldte kravet om faktisk og langsigtet kontrol. Dette blev begrundet med, at den unge landbruger var ansat som tegningsberettiget direktør og medlem af bestyrelsen. Klageren fremhævede, at beslutninger krævede enighed, og at virksomheden tegnedes af direktøren eller den samlede bestyrelse. Den unge landbruger ejede 20 % af virksomheden og havde ansvaret for den daglige drift, økonomi og investeringer.

Som dokumentation fremsendte klageren en ikke-underskrevet forretningsorden, et udkast til en ikke-underskrevet ejeraftale, en ikke-underskrevet direktørkontrakt samt virksomhedens vedtægter af 15. april 2020 og selskabsmappe. Vedtægterne angav, at hver kapitalandel gav én stemme, og at beslutninger på generalforsamlingen afgjordes ved simpelt stemmeflertal, med undtagelse af vedtægtsændringer og selskabets opløsning, som krævede 2/3 flertal. Tegningsretten var hos direktøren og bestyrelsesformanden i forening.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at beslutninger i bestyrelsen som udgangspunkt træffes ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af vedtægterne, jf. Selskabsloven § 124, stk. 3. Da vedtægterne ikke fravigede dette, kunne beslutninger træffes mod den unge landbrugers vilje. Styrelsen påpegede også, at tegningsretten ifølge CVR og vedtægterne var hos direktøren og bestyrelsesformanden i forening, ikke kun direktøren. Det øverste organ, generalforsamlingen, træffer beslutninger ved simpelt flertal, jf. Selskabsloven § 76, stk. 1, hvilket betød, at den unge landbrugers 20 % ejerandel ikke var tilstrækkelig til at forhindre beslutninger mod hans vilje. Endvidere anførte styrelsen, at en ejeraftale ikke er bindende for selskabet eller generalforsamlingens beslutninger, jf. Selskabsloven § 82, og at de fremlagte udkast ikke var underskrevet. Styrelsen konkluderede, at der fortsat ikke var tilstrækkelig dokumentation for den unge landbrugers faktiske og langsigtede kontrol.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b, og Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet giver ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på støtte til unge landbrugere for 2021.

Nævnets vurdering af kontrol

Nævnet vurderede, at den unge landbruger ikke kunne anses for driftsleder på bedriften i 2021, da vedkommende ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over ansøgervirksomheden. Dette er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Den unge landbruger ejede 20 % af kapitalandelene og stemmerettighederne i ansøgervirksomheden ifølge CVR.
• De øvrige ejere havde en samlet ejerandel på 80 % og tilsvarende stemmerettigheder.
• Virksomhedens vedtægter fastslog, at hver kapitalandel gav én stemme, og at beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal, bortset fra vedtægtsændringer og opløsning, der krævede 2/3 flertal.
• Der var ingen bestemmelse i vedtægterne om, at større økonomiske eller driftsmæssige beslutninger skulle træffes i enighed. Dette betød, at de øvrige ejere kunne træffe afgørelser mod den unge landbrugers vilje.
• Virksomheden tegnedes af direktøren og bestyrelsesformanden i forening, hvilket yderligere understøttede, at den unge landbruger ikke alene kunne udøve kontrol.

Betydning af fremlagt dokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de fremsendte udkast til ejeraftale og forretningsorden ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet bemærkede, at en ejeraftale ikke er bindende for selskabet eller de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, jf. Selskabsloven § 82. Desuden var hverken ejeraftalen eller forretningsordenen underskrevet af ansøgervirksomhedens aktionærer. Nævnet konkluderede, at selskabsstrukturen tillod, at den unge landbrugers beslutninger kunne tilsidesættes af de øvrige ejere, og at den unge landbruger dermed ikke var i stand til at udøve den faktiske og langsigtede kontrol over ansøgervirksomheden.