Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering i Gribskov Kommune

Planklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende Gribskov Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering på en ejendom i Græsted. Sagen omhandler etablering af et plateau indeholdende et jordvarmeanlæg.

Sagens baggrund og tidligere forløb

Gribskov Kommunes afgørelse af 4. juni 2020 Kommunen gav en lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en entreprise- og forarbejdningsvirksomhed med tilhørende arbejds- og oplagsplads samt terrænregulering. Tilladelsen var betinget af, at terrænet maksimalt måtte reguleres op til kote 8,36, skulle have let konkave skråninger og beplantning mod nord og øst. Kommunen begrundede tilladelsen med, at terrænreguleringen var nødvendig for at understøtte erhvervet med en fast og jævn flade.

Planklagenævnets afgørelse af 17. august 2021 Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag. Nævnet fandt, at erhvervet ikke var af jordbrugsmæssig karakter og derfor ikke kunne tillades i landzone, men skulle placeres i et planlagt erhvervsområde. Som følge heraf var der ikke et lovligt grundlag for den udførte terrænregulering, da den var knyttet til erhvervet.

Gribskov Kommunes afgørelse af 11. marts 2022 Kommunen gav en ny lovliggørende landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering i form af et plateau med et jordvarmeanlæg. Vilkårene var, at plateauet ikke måtte udvides, og terrænet ikke måtte forhøjes yderligere end den nuværende kote 8,5. Kommunen vurderede, at terrænreguleringen var indpasset uden væsentlige visuelle eller fysiske gener og fandt det uproportionalt at kræve plateauet og jordvarmeanlægget fjernet. Kommunen oplyste, at jordvarmeanlægget blev nedlagt i 2008, og at der i 2019 var givet tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven.

Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2022 Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag. Nævnet fastslog, at terrænreguleringen udgjorde en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fandt, at der ikke kunne gives tilladelse til den udførte terrænregulering.

Nævnet lagde vægt på, at plateauet var etableret af overskudsjord på et areal uden landbrugsmæssig funktion og uden et bestemt formål. Terrænreguleringen ændrede landskabets karakter og udtryk og kunne medføre gener for naboer, især da området har et naturligt fald mod en naturbeskyttet mose. Nævnet fandt, at terrænreguleringen ikke kunne begrundes med nedgravningen af jordvarmeanlægget i 2008, da luftfotos viste væsentlige terrænændringer efter dette tidspunkt, og den udførte terrænregulering var af en størrelse, der ikke var nødvendig for jordvarmeanlægget. Selvom der var givet en lovliggørende tilladelse til jordvarmeanlægget efter miljøbeskyttelsesloven i 2019, fremgik det ikke, at terrænreguleringen var behandlet i den forbindelse. Nævnet konkluderede, at terrænet skulle tilbageføres til tilstanden i 2008, dog med accept af den mindre terrænregulering, der var nødvendig for jordvarmeanlægget.

Anmodning om genoptagelse

Ejendommens ejer anmodede om genoptagelse af sagen den 18. november 2022. Anmodningen henviste til en sagkyndig vurdering fra en landinspektør, der angiveligt viste, at ejendommens terræn i alt væsentligt svarede til forholdene før jordvarmeanlæggets etablering i 2008. Ejeren gjorde gældende, at nævnets afgørelse var baseret på urigtige forudsætninger, var ugyldig, uklart formuleret og ikke kunne omsættes til handling. Der blev også henvist til et luftfoto fra 1969 for at illustrere, at terrænfaldet ikke ændrede landskabets karakter.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet har derimod ikke pligt til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis, eller nye klagepunkter, der ikke tidligere er fremført.

Planklagenævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Planklagenævnet fandt, at anmodningen om genoptagelse ikke indeholdt nye faktiske oplysninger, der ville have ført til en anden afgørelse, hvis de havde foreligget ved nævnets tidligere behandling af sagen.

Nævnet bemærkede, at dets afgørelse af 17. juni 2022 fastslog, at den terrænregulering, der er foretaget siden 2008, ikke er lovlig, og at det lovlige niveau er det, der var gældende i 2008. Det er herefter op til kommunen at vurdere, om der skal ske fysisk lovliggørelse af forholdet, og om terrænet er tilbageført tilstrækkeligt til det oprindelige niveau i 2008. Planklagenævnet kan ikke i denne sag tage stilling til spørgsmål vedrørende et eventuelt kommende påbud, som i givet fald kan påklages særskilt.

Samlet vurdering og afgørelse

Planklagenævnet afviste at genoptage sin afgørelse af 17. juni 2022, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Nævnets afgørelse af 17. juni 2022 gælder således fortsat.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da sagen ikke blev genoptaget eller den oprindelige afgørelse ændret, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.