Afvisning af klage over Aarhus Kommunes byggetilladelse til garage på [adresse1]

Aarhus Kommune udstedte den 25. august 2021 en byggetilladelse til opførelse af en garage på ejendommen [adresse1]. Kommunen bekræftede desuden den 29. marts 2022, at garagen var opført i overensstemmelse med den udstedte tilladelse. To naboer indgav klage over disse afgørelser. Planklagenævnet kunne dog ikke behandle klagen.

Ejendommens regulering

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 13, som fastsætter bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering. Ifølge byplanvedtægtens § 5, stk. 1, må intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade overstige en højde på 5 meter over terræn (niveauplan), målt efter bygningslovgivningen.

Klagepunkter

Klagerne, der indsendte deres klage den 29. oktober 2022, anførte flere punkter:

• Kommunen havde tilsidesat kravet om at fastsætte et niveauplan.
• Garagen var opført med en højde i skel på over 2,5 meter, hvilket angiveligt var i strid med Bygningsreglement 2018 § 181.
• Kommunens byggetilladelse var usagligt begrundet.
• Byggetilladelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre ejendomsejere i området tidligere havde fået afslag på lignende byggerier med højder over 2,5 meter i skel.

Klagerne ønskede specifikt, at byggehøjden blev reduceret til maksimalt 2,5 meter fra naturligt terræn, idet de mente, at den faktiske højde målte 3,1 meter. De gjorde desuden gældende, at byplanvedtægten efter deres opfattelse ikke regulerer højden for byggeri mindre end 2,5 meter fra skel.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser truffet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for nævnets behandling er således, at klagen vedrører en afgørelse efter planloven.

Nævnets vurdering af kompetence

Kommunens byggetilladelse af 25. august 2021 blev af Planklagenævnet fortolket som en indirekte afgørelse om, at byggeriet var i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt for området. Nævnet bemærkede, at klagen ikke blev opfattet som en indsigelse mod, at garagens højde var i strid med byplanvedtægtens højdebegrænsning på 5 meter. Klagerne havde specifikt anført, at byplanvedtægten ikke regulerede byggeri under 2,5 meter fra skel, og deres primære anke vedrørte en højde på 3,1 meter fra naturligt terræn.

Afvisning af klagepunkter

Planklagenævnet fandt, at klagepunkterne om usaglig begrundelse og tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen ikke vedrørte kommunens indirekte afgørelse efter planloven om byggeriets overensstemmelse med byplanvedtægten. Nævnet kunne desuden ikke tage stilling til, hvorvidt kommunen havde overholdt Bygningsreglement 2018 § 181, eller om kommunen var forpligtet til at fastsætte et niveauplan i henhold til byggelovgivningen. Disse punkter vedrører ikke retlige forhold under planloven, og byplanvedtægten indeholder ikke bestemmelser om fastsættelse af niveauplan. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle forhold under byggelovgivningen. Det blev oplyst, at klagen vedrørende byggelovgivningen tidligere var sendt til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus, som er den korrekte klageinstans for sådanne sager. Derfor videresendte Planklagenævnet ikke disse klagepunkter.

Konklusion

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden for 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.