Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast på Langeland

Langeland Kommune meddelte den 10. oktober 2022 landzonetilladelse til opsætning af en telemast på ejendommen [adresse1]. En beboer i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommens karakteristika og placering

Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som et større sammenhængende landskab i Langeland Kommunes kommuneplan 2021, specifikt under kommuneplanramme nr. 7.F.2, Billevænget Camping, der udlægger området til nærrekreativt område. Ejendommen ligger desuden i kystnærhedszonen, cirka 700 meter fra kysten. Den ansøgte telemast er en 30 meter høj gittermast med tilhørende teknikboks, som ville blive omgivet af 18-20 meter høje træer og tættere beplantning. Ejendommen er 33.170 m² og indeholder eksisterende bebyggelse, herunder et beboelseshus, feriecenterbygninger, en campingplads og udhuse. Masten var planlagt placeret på ejendommens nordvestlige del, cirka 30 meter fra to udhuse og 60 meter fra ejendommens primære bebyggelse, grænsende op til et sommerhusområde mod nord og øst.

Kommunens vurdering og alternative placeringer

Kommunen vurderede, at masten ikke ville påvirke miljøet væsentligt eller medføre en væsentlig negativ indvirkning på beskyttede naturtyper eller arter. De fandt heller ikke, at bebyggelsen var i strid med kommuneplanens retningslinjer eller ville påvirke landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i et omfang, der kunne begrunde et afslag. Kommunen bemærkede, at masten kunne rummes i Longelse Bakkelandskabe, selvom en 30 meter mast i det åbne land ville være mærkbar. To alternative placeringer blev afvist; den ene i strid med kommuneplanen, den anden for tæt på en eksisterende mast på [adresse2]. Kommunen konkluderede, at det ikke var muligt at placere masten i bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende høje konstruktioner i det udpegede område.

Klagen og Planklagenævnets kompetence

Klagen fremhævede, at der allerede var god dækning i området, at masten ville blive placeret tæt på et natur- og sommerhusområde, og at der var eksisterende master i nærområdet. Klageren mente, at masten burde flyttes længere væk fra sommerhusområdet, hvis tilladelse blev givet. Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål vedrørende undtagelsesbestemmelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Regler for telemaster i landzone

Generelt kræver ny bebyggelse i landzone tilladelse fra kommunen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Dog er visse typer byggeri undtaget, herunder byggeri fritaget for byggetilladelse til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9, samt panelantenner på eksisterende master, siloer eller skorstene, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, er dog ikke omfattet af disse undtagelser og kræver derfor landzonetilladelse.

Principper for placering af telemaster

Planklagenævnet lægger vægt på en afvejning af samfundsmæssige og landskabelige hensyn. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning, hvilket indgår med stor vægt i vurderingen, jf. Planloven § 1, stk. 2. Samtidig skal hensynet til at bevare værdifulde landskaber varetages, jf. ligeledes Planloven § 1, stk. 2. Principperne for placering er:

• Prioritering af bymæssig bebyggelse: Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at skåne det åbne land.
• Tilknytning til eksisterende konstruktioner: I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene). Kommunen kan overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
• Tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse: Hvis ovenstående ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom dette måtte medføre flere nabogener, da hensynet til landskabet normalt vejer tungere.
• Undgå værdifulde landskabsområder: Placering i områder udpeget som værdifulde landskabsområder bør undgås, dog altid med en konkret vurdering.
• Ekspropriation: Hvis en grundejer ikke ønsker masten opført på det bedst egnede sted, kan kommunen overveje ekspropriation efter Masteloven § 15, hvilket kræver tilladelse fra Energistyrelsen.

Ansøgeren skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, og kommunen har en høj sagsoplysningspligt i den forbindelse.

Kystnærhedszonen

I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. De landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystnærhedszonen skal tillægges særlig betydning.

Planklagenævnet fandt, at der var et samfundsmæssigt behov for telemasten i området, da den ville forbedre dækningsforholdene væsentligt, især for et større sommerhusområde. Nævnet konstaterede også, at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Masten på Spodsbjerg Havn kunne ikke anvendes, da den ikke kunne udvides med de nødvendige frekvenser.

Mangelfuld vurdering af alternative placeringer

Planklagenævnet fandt imidlertid ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering af telemasten var den bedst mulige i området. Dette skyldtes, at masten blev placeret uden tilknytning til den større eksisterende bebyggelse på ejendommen og dermed ville fremstå som fritliggende ud mod det åbne land, selvom den var placeret i en tæt bevoksning cirka 30 meter fra to mindre bygninger. Nævnet lagde desuden vægt på, at masten blev placeret i kystnærhedszonen og i et område udpeget i kommuneplanen som et større sammenhængende landskab.

Afgørelse og hjemvisning

Da kommunen ikke havde foretaget en landskabelig vurdering af alle relevante alternative placeringer, herunder særligt i tilknytning til den større eksisterende bebyggelse på ejendommen, fandt nævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig. Planklagenævnet ophævede Langeland Kommunes afgørelse af 10. oktober 2022 om landzonetilladelse til opsætning af en telemast på ejendommen [adresse1] og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal ved den fornyede behandling undersøge og vurdere alternative placeringer i overensstemmelse med de principper, der er beskrevet i afsnit 2.3.3 i nævnets afgørelse, herunder placeringer i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.