Energiklagenævnets afvisning af klage fra Højerup Borgerforening vedrørende Aflandshage Vindmøllepark

Energiklagenævnet modtog en klage fra Højerup Borgerforening (herefter klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 13. juni 2022. Afgørelsen godkendte forundersøgelsesrapporten for etablering af elproduktionsanlægget Aflandshage Vindmøllepark i Øresund. Energistyrelsens godkendelse blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 24, stk. 1 og Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser § 3, stk. 1, nr. 4. Projektet er VVM-pligtigt og omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 2, stk. 1, nr. 2 samt bilag 2, nr. 3 j. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt klager var klageberettiget. Klageren er en lokal forening med 24 husstandsmedlemmer. Energistyrelsen vurderede, at kun HOFOR Vind A/S havde en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Klageren blev anmodet om at redegøre for sin væsentlige og individuelle interesse i sagen. Klageren besvarede henvendelsen den 8. august 2022. Klagen indeholdt bemærkninger til den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport og HOFOR Vind A/S’ supplerende tillægsrapport om fugle. Klageren anførte, at miljøkonsekvensrapporten var mangelfuld på flere punkter. ### Klagerens anbringender Klageren fremførte følgende kritikpunkter mod miljøkonsekvensrapporten: - Projektets indvirkning på fugletrækket var ikke tilstrækkeligt beskrevet og dokumenteret. - Konsekvensvurderingen for havpattedyr var mangelfuld, da den var baseret på historiske data. - Der manglede en konsekvensvurdering af indvirkningerne på flagermus. Klageren stillede sig kritisk over for pålideligheden af datagrundlaget i rapporten. ### Indvirkning på livskvalitet og turisme Klageren argumenterede desuden for, at etableringen af havvindmølleparken ville have en negativ indflydelse på: - Folks livskvalitet, da mange var flyttet til området på grund af mørket og stilheden. - Turismen og afholdelsen af astronomiske træf, da den uspolerede natte- og stjernehimmel ville blive påvirket af vindmøllernes lysafmærkning. - Udsigten fra borgernes bopæle og fra nærområdet langs Stevns Klint, hvilket ville medføre en væsentlig værdiforringelse. Klageren bemærkede i den forbindelse, at miljøkonsekvensrapporten var mangelfuld, da den ikke indeholdt nattevisualiseringer fra tre væsentlige lokationer langs Stevns Klint. Klageren forventede på denne baggrund, at projektet ville blive droppet.

Energiklagenævnet afviste klagen over Energistyrelsens afgørelse af 13. juni 2022, da klageren ikke blev anset for klageberettiget. ### Retsgrundlag for klageberettigelse Energiklagenævnet kan kun behandle klager fra personer eller foreninger, der er klageberettigede. Afgørelsen var omfattet af klageadgangen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1. Da denne bestemmelse ikke indeholder særskilte regler om klageberettigelse, skulle vurderingen foretages ud fra almindelige forvaltningsretlige principper, som kræver en væsentlig og individuel interesse i sagen. For foreninger gælder, at hvert enkelt medlems interesse skal være væsentlig og individuel. ### Århuskonventionen og EU-retlig praksis Energiklagenævnet overvejede klageberettigelsen i lyset af Århuskonventionen om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet samt retspraksis fra EU-Domstolen. Det blev fremhævet, at adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er et iboende element i EU’s miljølovgivning, og at nationale bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med blandt andet kravene i Bekendtgørelse om Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet artikel 9, stk. 3, jf. stk. 2. EU-Domstolens praksis fastslår, at nationale bestemmelser skal sikre en vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse, og at kriterierne for søgsmålsadgang ikke må være så strenge, at de reelt udelukker miljøorganisationer. ### Forholdet mellem VE-loven og Miljøvurderingsloven Energiklagenævnet bemærkede, at Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 50, stk. 2 giver mulighed for særlige regler om klageberettigelse i sager vedrørende projekter på havområdet. Selvom Lov om fremme af vedvarende energi § 67 viderefører klageregler for miljømæssige forhold i visse VE-sager, var den konkrete afgørelse ikke omfattet heraf. Nævnet fandt, at den praksis om klageadgang, der er udviklet i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1, potentielt kunne afskære ikke-statslige organisationer fra at klage, hvilket ville være i strid med EU-Domstolens praksis og Århuskonventionen. Derfor skulle klageadgangen efter Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 fastlægges i overensstemmelse med klageadgangen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 50, stk. 1. ### Vurdering af klageberettigelse Energiklagenævnet vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelserne fastsat i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 50, stk. 1. Nævnet lagde vægt på følgende: - Klageren er en lokal forening og ikke en landsdækkende forening. - Klagerens formål er ikke aktivt at arbejde for beskyttelse af natur og miljø, men alene at varetage rekreative interesser. - Klageren er ikke omfattet af 'den berørte offentlighed' som defineret i Bekendtgørelse om Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet artikel 2, stk. 5, herunder som en ikke-statslig organisation, der arbejder for fremme af miljøbeskyttelse. På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at klageren ikke var klageberettiget, og klagen kunne derfor ikke realitetsbehandles. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.