Energiklagenævnets afgørelse om energispareomkostninger i Evida Nord A/S for 2019

Energiklagenævnet modtog en klage fra Evida Nord A/S (klager) vedrørende Forsyningstilsynets afgørelse om omkostninger til realisering af energibesparelser i 2019. Sagen omhandler, hvorvidt et indberettet beløb på 3.622.557,92 kr. (senere korrigeret til 3.622.657,92 kr. og yderligere til 3.492.803 kr. netto) kan dækkes som en energispareomkostning og indgå i klagers nettoomkostninger til energispareordningen. Klager er en naturgasdistributionsvirksomhed, der er forpligtet til at medvirke til energibesparelser i henhold til Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og en aftale fra 2016 om energiselskabernes energispareindsats. Forsyningstilsynet fører tilsyn med disse omkostninger. Klager indberettede for 2019 nettoomkostninger på 135.347.000 kr., heraf 8.443.000 kr. til administration. Den omstridte del vedrører køb af personaleomkostninger og kursus-, møde- og rejseudgifter fra Evida Service Nord A/S. Klager oplyste, at disse omkostninger bogføres månedligt sammen med den øvrige afregning fra Evida Service Nord A/S, og at fordelingen sker ud fra et estimeret forbrug pr. medarbejder. Der er ikke et særskilt timesagssystem for området.

Forsyningstilsynets afgørelse

Forsyningstilsynet påtalte i sin afgørelse af 29. oktober 2021, at klager ikke i tilstrækkeligt omfang havde tilrettelagt sin regnskabsførelse for 2019, da der manglede dokumentation for det indberettede beløb på 3.622.557,92 kr. under administrationsomkostninger, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 17, stk. 3 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 34, stk. 1. Tilsynet konstaterede endvidere, at klager ikke havde overholdt kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 18 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 34, stk. 1. Som følge heraf traf Forsyningstilsynet afgørelse om, at de indberettede omkostninger på i alt 3.622.657,92 kr. ikke kunne indgå i klagers nettoomkostninger til energispareordningen, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 35, stk. 2.

Klagers synspunkter

Klager anmodede Energiklagenævnet om at fastslå, at administrationsomkostningerne kunne dækkes, subsidiært at afgørelsen blev ophævet og hjemvist. Klager fremførte følgende hovedargumenter:

• Dokumentation: Klager mente, at der forelå tilstrækkelig dokumentation i form af specifikationer fra Evida Service Nord A/S, og at der ikke var krav om særskilt fakturering eller tidsregistrering. Klager fremlagde under klagesagen en kreditnota/faktura fra marts 2022, et oversigtsskema og en revisorerklæring fra PwC, der bekræftede omkostningernes rigtighed. Klager henviste til officialprincippet, hvorefter nye oplysninger skal indgå i sagens bedømmelse.
• Regnskabsmæssig adskillelse: Klager anførte, at der var tilstrækkeligt materiale til at opstille særskilte regnskaber, og at Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 18 ikke stillede krav om særskilt bogføring. Klager argumenterede desuden for, at en overtrædelse af kravet om regnskabsmæssig adskillelse alene kunne føre til et påbud om ændring i regnskabsførelsen, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 35, stk. 1, og ikke til bortfald af dokumenterede omkostninger, da Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 35, stk. 2 ikke henviser til § 18.
• Naturgasforsyningslovens regler: Klager gjorde gældende, at Naturgasforsyningsloven § 47, stk. 2 kun omfatter bevillingspligtige aktiviteter (distribution) og ikke energispareaktiviteter.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at klager ikke havde holdt administrationsomkostningerne regnskabsmæssigt adskilt fra øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Tilsynet henviste til, at klager selv havde erkendt, at omkostningerne var fordelt ud fra estimeret tidsforbrug. Tilsynet fastholdt, at regnskabsmæssig adskillelse indebærer, at der skal føres separate regnskaber, som om aktiviteterne blev udført af særskilte virksomheder. Forsyningstilsynet fandt den nye dokumentation (kreditnota/faktura fra marts 2022 og revisorerklæring) irrelevant, da den var dateret efter afgørelsen, og energispareordningen var ophørt. Tilsynet mente ikke, at bogføring i et aflagt og revideret regnskab kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Endelig fastholdt tilsynet, at der var hjemmel til bortfald af omkostninger i Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 35, stk. 2, da afgørelsen også var baseret på manglende dokumentation i henhold til Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 17, stk. 3, som er omfattet af § 35, stk. 2.

Energiklagenævnet vurderede, hvorvidt Forsyningstilsynet med rette havde afgjort, at et indberettet beløb på 3.622.657,92 kr. til personale- og kursusomkostninger ikke kunne dækkes som en energispareomkostning.

Nævnets vurdering af dokumentation

Nævnet bemærkede, at det påhviler klager at dokumentere størrelsen af de afholdte omkostninger, og at der ikke er fastsat specifikke formkrav til dokumentationen i Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Efter en konkret og samlet vurdering af den foreliggende dokumentation, herunder klagers redegørelse for omkostningsfordelingen og den fremlagte revisorerklæring fra PwC, fandt Energiklagenævnet, at klager i fornødent omfang havde sandsynliggjort at have afholdt personaleomkostninger på 3.332.940 kr. og møde- og rejseomkostninger på 159.863 kr. relateret til energispareaktiviteter. Disse udgifter kan derfor indgå i klagers nettoomkostninger til energispareordningen.

Nævnets vurdering af regnskabsmæssig adskillelse

Energiklagenævnet var enig med Forsyningstilsynet i, at klager ikke havde overholdt kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 18 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 34, stk. 1.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophævede Forsyningstilsynets afgørelse af 29. oktober 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Forsyningstilsynet for så vidt angår spørgsmålet om dækning af de sandsynliggjorte omkostninger. Nævnet kunne ikke tage stilling til klagers indtægtsramme for 2019, da Forsyningstilsynet ikke havde truffet afgørelse herom.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Gasforsyningsloven § 51, stk. 1 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 38, stk. 1.