Energiklagenævnets afgørelse om korrektion af energibesparelser i IT-projekt

Energiklagenævnet modtog en klage fra Konstant Net A/S (herefter klager) vedrørende Energistyrelsens afgørelse om delvis korrektion af klagers indberettede energibesparelser. Sagen omhandlede specifikt en særkontrol af IT- og serverrumsprojekter, hvor Energistyrelsen havde kontrolleret, om opgørelserne af energibesparelser var i overensstemmelse med gældende regler.

Net- og distributionsselskaber er forpligtet til at medvirke til at realisere energibesparelser i henhold til Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 10, stk. 1, nr. 2 og aftale af 13. november 2012 om energiselskabernes energispareindsats (herefter energispareaftalen). Som led i sit tilsyn gennemførte Energistyrelsen en særkontrol af IT- og serverrumsprojekter, hvor klager fik udtrukket tre sager til kontrol. Klagen til Energiklagenævnet vedrørte sag 2018SK-129, som omhandlede udskiftning af IT-udstyr hos Terma A/S.

Projektets omfang og beregning af energibesparelser

Projektet hos Terma A/S indebar udskiftning af tre diskbaserede storage systemer med to nye all flash systemer, hvilket øgede lagringskapaciteten fra 135 TB til 200 TB og forbedrede performance fra 20.000 IOPS til 146.280 IOPS. Energibesparelsen blev opgjort til 915,205 MWh, hvoraf 77,327 MWh skyldtes 1:1 udskiftning, og 837,878 MWh stammede fra udvidelsen. Beregningen af besparelsen for udvidelsen blev foretaget i henhold til energispareaftalens bilag 6, pkt. 2.1 og 2.2, hvor der kun kan medregnes den besparelse, der ligger ud over "dagens standard". Klager definerede "dagens standard" som før-situationens forsyning af roterende diske, idet klager argumenterede for, at roterende diske var den dominerende teknologi i 2015.

Energistyrelsens afgørelse og begrundelse

Energistyrelsen traf den 25. juni 2020 afgørelse om, at klager skulle foretage en delvis korrektion på -837,878 MWh af den indberettede energibesparelse for Terma-sagen. Energistyrelsen begrundede dette med, at den fremsendte dokumentation ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at den valgte løsning i efter-situationen var bedre end "dagens standard" for en tilsvarende løsning. Energistyrelsen fandt, at klagers beregning var forkert, og at den nye løsning reelt var langt mere energieffektiv end klagers "dagens standard" ville indikere, hvilket ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger og pladskrav, hvis "dagens standard" skulle dække det samme behov.

Klagers indsigelser

Klager gjorde gældende, at Energistyrelsens afgørelse led af væsentlige sagsbehandlingsfejl og indholdsmæssige mangler. Klager anførte, at Energistyrelsen ikke havde udarbejdet vejledninger eller udført kontrol på området før 2018, og at afgørelsen var truffet i strid med egne kriterier. Klager påpegede forvaltningsretlige mangler, herunder skiftende begrundelser for afgørelsen, manglende partshøring om alternative beregningsmetoder og økonomiske vurderinger, samt manglende præcis begrundelse i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Klager fastholdt, at deres beregningsmetode for "dagens standard" var korrekt og baseret på den dominerende IT-løsning i 2015, understøttet af salgstal og uafhængige vurderinger.

Energistyrelsens bemærkninger til klagen

Energistyrelsen fastholdt, at de under hele sagens forløb havde anført, at de ikke var enige i opgørelsen af "dagens standard". De bemærkede, at problemstillingen først opstod i 2018, hvilket førte til justeringer i energispareordningens FAQ. Energistyrelsen understregede, at ordningen er tillidsbaseret, men at det er deres opgave at sikre retvisende besparelser. De vurderede "dagens standard" ud fra energiforbrug, investeringsomkostninger og implementerbarhed, og fandt, at klagers "dagens standard" ikke var en løsning, der normalt ville blive anvendt. Energistyrelsen afviste påstanden om manglende partshøring og skøn under regel, idet de mente, at klager havde haft tilstrækkelig mulighed for at udtale sig, og at der var foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen. De økonomiske betragtninger var et supplement til vurderingen af, om "dagens standard" var et reelt alternativ.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 25. juni 2020 om delvis korrektion af Konstant Net A/S's indberettede energibesparelser.

Materielle vurderinger

Energiklagenævnet fandt, at energibesparelser i den konkrete sag skulle opgøres specifikt, da den nye løsning øgede produktionskapaciteten, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 10, stk. 1, nr. 2. Besparelsen for det øgede produktionsvolumen skulle opgøres i henhold til reglerne for nyanlæg, hvilket betyder, at der kun kan medregnes den besparelse, som ligger ud over "dagens standard" for nye anlæg, jf. energispareaftalens bilag 6, pkt. 2.2. Ved etablering af nyanlæg kan der kun medregnes en energibesparelse, hvis der vælges løsninger, som er mere energieffektive end dem, der normalt ville blive anvendt i Danmark, og dokumentationen skal beskrive, hvordan "dagens standard" er fastlagt, jf. energispareaftalens bilag 6, pkt. 2.1. Desuden skal dokumentationen være entydig og vise sammenhæng mellem initiativ og besparelse, jf. energispareaftalens pkt. 11.3.

Energiklagenævnet vurderede, at "dagens standard" ikke var fastsat med inddragelse af den ønskede øgede produktionsvolumen. Nævnet lagde vægt på, at klagers foreslåede "dagens standard" (roterende diske) ville kræve syv gange så mange diske, være pladskrævende, medføre et større energiforbrug og stille krav til dyre controllere, hvilket gjorde den urealistisk som et reelt alternativ til den realiserede løsning.

Forvaltningsretlige vurderinger

Partshøring og individuel vurdering

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsen ikke havde tilsidesat Forvaltningsloven § 19, stk. 1 ved at undlade yderligere partshøring. Nævnet vurderede, at afgørelsen byggede på faktiske oplysninger, som klager var bekendt med, og at Energistyrelsens beregninger var interne vurderinger, ikke eksterne faglige vurderinger. Energiklagenævnet fandt desuden, at Energistyrelsen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen.

Begrundelseskrav

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsen ikke fuldt ud havde iagttaget kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, idet den endelige afgørelse ikke angav de hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen, og heller ikke henviste til energispareaftalens bilag 6, pkt. 2.1 og 2.2. Nævnet vurderede dog, at denne mangel var konkret uvæsentlig, da Energistyrelsens foreløbige afgørelse, som klager var bekendt med, indeholdt disse oplysninger. På baggrund af ovenstående fandt Energiklagenævnet ikke anledning til at tilsidesætte Energistyrelsens afgørelse.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 25. juni 2020. Afgørelsen blev truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89, stk. 1 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 38, stk. 1.